Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vænskab

Hej

jeg er en dreng på 11 år

når det sner putter nogen af drengene. fra min klasse hele tiden sne. i min nakke sår jeg bliver våd og jeg føler at jeg. bliver morbet

også nor de gør det bliver jeg meget sur.

også bliver jeg skæld ud 

hilsen en dreng på 11 år

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 11 år,

Det kan jeg godt forstå, at du bliver sur over. Det er da heller ikke ok. Og det skal stoppes. 

Det er vigtigt at de voksne ved, at du bliver sur fordi drengene putter sne ned i nakken. Og de voksne skal hjælpe dig, så drengene ikke putter sne ned igen.

Kan din mor eller far hjælpe dig med at sige det til din lærer?

Eller kan du sige det til en god lærer? Næste gang du ser læreren, så kan du fortælle hende, hvad drengene gør ved dig. Og du ikke synes at det er ok eller sjovt.

Din lærer skal hjælpe dig, så du har det godt og trygt i skolen.

Det kan være at hun kan tage en snak i klassen, om hvordan man er gode venner.

Det kan være, hun kan tale med de drenge der gør det. Måske kan din lærer eller gårdvagten holde øje udenfor, og se hvordan drengene er overfor dig?

Sammen kan I måske finde ud af, hvad der skal gøres ved det.

Hvad tænker du mon om det?
 

En ting er i hvert fald sikkert; det skal stoppes. Du skal ikke gå og føle dig mobbet længere.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat