Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Racistiske klassekammarater

jag er en dreng på 12 år som har forældre fra mellemøsten
mine klassekammarater er meget racistiske.
Jag bliver davligt mobbet og kaldt en perker
Jeg ved ikke vad jag skal gøre for jag tør ikke sige det til min mor og far.
Ved i vad jeg skal gøre for jag ved det ikke.

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Jeg kan godt forstå, hvis du er blevet godt træt og ked af, at dine klassekammerater kalder dig racistiske ting. Det er på ingen måde ok og vigtigt, at skolen gør noget aktivt for at stoppe.

Du har ret til en skolegang uden mobning.

Alle skoler skal derfor have en plan mod mobning, en antimobbestrategi – mon din skole har det?

Du skal beskyttes mod alle former for diskrimination – det gælder alle børn, ifølge FN’s Børnekonvention, artikel 2.

Hvor er det godt, at du skriver her, for at få noget hjælp til at få det stoppet. Det skal ikke have lov til at fortsætte, og du skal have hjælp af nogle voksne til det.

Det er altid de voksnes der skal tage ansvar for at stoppe mobning, men det kan være svært for nogle børn at få det fortalt.

Jeg synes ikke, du skal gå alene med det mere, og jeg er sikker på, at andre i klassen også synes, at det er ubehageligt at være vidne til. Jeg vil her komme med et par forslag til, hvad du kan gøre:

Jeg vil foreslå, at du starter med at fortælle dine forældre, hvordan du har det. Du kan f.eks. vise dem dit brev og mit svar.

Det kan være lettere, end at skulle sige det direkte.

Måske bliver de overraskede over at høre, hvordan du har det, men jeg håber, at de vil hjælpe dig. Ellers skal du finde en anden god voksen, måske en lærer på skolen.

Dine forældre kan dernæst kontakte dine lærere.

Jeg vil foreslå, at de ringer eller skriver på Intra, hvor de kan forklare, hvad der er sket. Her kan de også bede om at holde et møde med dine lærere, så der kan blive lagt en god plan for at få mobningen stoppet.

Jeg vil foreslå, at dine lærere også får lov til at se dit brev og mit svar – hvis det er ok med dig?

Dine lærere ved måske ikke, hvad du bliver udsat for.

Måske kunne de også bruge noget hjælp til at få mobningen stoppet, så I kan have det trygt og rart i klassen.

Der skal være rart at være for alle.

Dine lærere kan evt. hente hjælp på BørneTelefonens hjemmeside, hvor der er nogle gode idéer til at arbejde med mobning og trivsel klassen.

Du (og dine forældre) kan også læse mere om vores gode råd her: BørneTelefonen – mobning Eller her: BørneTelefonen – racisme og forskelsbehandling

Du har allerede vist en masse mod og styrke.

Jeg håber, du får bedt om den hjælp, der er brug for hos dine forældre og lærere, så du får en god tid i skolen uden mobning.

Du er altid velkommen på 116 111, hvis der er mere du vil snakke om. Det kan være om mobning eller andre ting.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Mange hilsner fra

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat