Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Overskæg

Hej bornetelefonen.

Jeg begynder og få lidt overskæg oven over læberne, og det bliver jeg drillet med + jeg gider ikke og have det. Jeg får også hår på tissemanden og det gider jeg heller ikke og have.

Hvad gør jeg

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig

Tak for dit brev. Mange børn og unge skriver til brevkassen med spørgsmål, når deres krop begynder at forandre sig. Det kan nemlig godt føles lidt mærkeligt, når kroppen ændrer sig og pludselig begynder at se anderledes ud.

Jeg ved, at nogen bliver overraskede, når kroppen forandrer sig. Andre bliver bekymrede for, om det er normalt. Andre igen er kede af det, fordi de pludselig ser meget anderledes ud end deres venner eller veninder. Måske er det sådan for dig?

Jeg kan læse i dit brev, at du er begyndt at få overskæg. Du skriver, at du bliver drillet med det. Det må være meget ubehageligt. Du har jo ikke selv bestemt, at du skal have overskæg lige nu! Så jeg kan virkelig godt forstå, hvis du gerne vil have det væk.

Jeg vil hjælpe dig, så godt jeg kan.

Måske ved du godt, at det er helt normalt? Da du er 12 år, er du jo godt på vej ind i puberteten. Det er en tid, hvor kroppen forandrer sig rigtig meget. Både for drenge og piger. Når man er mellem 9 og 13 år begynder både drenge og piger at få hår på kroppen. Du er begyndt at få i ansigtet og omkring tissemanden.

Er nogle af dine venner mon også begyndt at få hår samme steder?

Det kan jo føles rart, hvis man kan se, at andre udvikler sig på samme måde, som man selv gør. Har du mon prøvet at kigge på dine venner? Eller dine klassekammerater? Eller andre bør på din alder. Måske vil du opdage, at der også er andre drenge, som er ved at få skæg. Hvis de har lyst eller blond hår, kan det bare være svært at se.

Hvis I har fælles bad efter idræt på din skole, eller hvis du fx går i svømmehallen, vil du nok opleve, at andre drenge på din alder også begynder at få hår omkring tissemanden. Det er noget, alle drenge får. Det er bare forskelligt, hvor tidligt det kommer, og hvor meget der kommer.

Jeg er lidt nysgerrig på, om det er i skolen, du bliver drillet. Så er det jo muligt at snakke med din lærer. Har du mon prøvet det? Din lærer har jo mulighed for at tage en snak med klassen om krop, pubertet og nysgerrighed. At det er normalt. Og at det ikke skal bruges til drillerier.

Det er faktisk din lærers opgave at stoppe drillerier i klassen. Men din lærer skal jo først vide, at du bliver drillet. Mon andre i klassen også bliver drillet med deres krop og udseende?

Måske har du allerede bestemt dig for, at håret skal fjernes. Er det rigtigt? Så vil jeg foreslå dig, at du taler med din far. Er det mon en mulighed for dig? Eller måske kan du tale med en anden mand i din familie. Det er nemlig rigtig  godt at få nogle gode råd, første gang man skal barbere sig.

Det er ikke svært at fjerne hår på overlæben. Men det er godt med lidt hjælp første gang, så man gør det rigtigt og ikke skærer sig. Barberblade er nemlig super skarpe.

Håret på tissemanden vil jeg foreslå, at du lader være. Huden er meget fin og følsom i det område. Og det er super svært at barbere. Hvis du gerne vil have det fjernet, vil jeg i hvert fald anbefale, at du får hjælp til det.

Hvis du gerne vil vide mere om krop og pubertet kan du læse mere på BørneTelefonens temaside om kroppen. Du kan også prøve Privatsnak, som har flere gode råd til børn mellem 10 og 15 år.

Du er også altid velkommen til at skrive til brevkassen igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat