Kære pige på 10 år,
Mange tak for dit brev, hvor du fortæller, at du bliver mobbet i din klasse/skole. Det er slet ikke i orden, det som sker i din klasse, og jeg tænker derfor, at det er rigtig godt - og modigt af dig, at du har skrevet ind til BørneBrevkassen. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.
Du fortæller, at du ingen venner har, og at du oplever, at alle er dumme og driller dig. Jeg tænker, det må være hårdt for dig hver dag at møde modstand i skolen... Det er i hvert fald ikke okay!
Når jeg læser dit brev, lyder det som om, at du har talt med din mor om muligheden for at flytte skole, men at hun ikke synes, at det er en god idé, da din skole ligger tæt på, hvor du bor. Mon det er rigtig forstået..? Jeg bliver nysgerrig på, hvad din mor (og eller far?) ellers har gjort for at hjælpe dig..?
Har de mon fortalt din lærer om mobningen? Og har din lærer mon gjort noget for at stoppe mobningen? Eller har de mon talt med de andre forældre om det..?
Du skal vide, at når man bliver mobbet, så kan man godt gå hen og føle, at det er ens egen skyld, at de andre i ens klasse mobber én, eller man kan gå hen og blive bange for, hvad de andre tænker om én eller man kan blive ensom. Måske kender du nogen af de følelser eller tanker..?Jeg tænker, det er vigtigt, at du ved, at det ikke er din skyld, at du bliver mobbet… Jeg tænker, at det handler om, at der i din klasse er blevet skabt en rigtig dårlig måde at være sammen på. En måde hvor det er gået hen og blevet okay og normalt at kalde dig f.eks. ubehagelige ting.Samtidig tænker jeg, at dem der mobber dig, sikkert har det rigtig dårligt med det. Måske er der ikke nogen af dem, der tør at sige fra og stoppe med det, fordi de er bange for, at det skal gå ud over dem selv. Mon det giver mening for dig..?
Andre gange kan éns lærer have rigtigt svært ved at få øje på, at der finder mobning sted i en klasse - og sådan som du fortæller mig det, lyder det lidt som om, at din lærer ikke gør noget... Så derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du helt præcist får sagt det til din lærer (eller lærere), at du bliver mobbet.
For din lærer skal nemlig hjælpe dig (og hele klassen) med at stoppe mobningen. Det er ikke noget, du hverken kan eller skal gøre alene - det er noget i sammen skal gøre i hele klassen.Måske kan det være svært at tage det første skridt..? Så derfor tænker jeg, at du skal have hjælp fra en voksen. Måske du kan prøve at tale med din mor (og måske far) igen. Tror du, at du kan det..?
En anden mulighed kunne være, at du måske kender en sød voksen i din sfo eller klub, som du har tillid til, og som kan støtte og hjælpe dig til at få taget ordentlig hul på det..?
Du kunne jo evt. vise dem dit brev til BørneBrevkassen og mit svar... Det kan ofte være en hjælp at have noget på skrift, når man skal tale om svære ting. Mon det kunne være en idé for dig?
Jeg ved ikke om løsningen for dig, om at skifte skole, vil være den bedste..? Det tænker jeg, er noget din mor (og far) og nuværende klasselærer (og måske skoleinspektør) skal drøfte sammen i fællesskab. Men jeg ved, at du har krav på at have et godt skoleliv uden mobning, og det skal de hjælpe dig med.
Du fortæller også i dit brev, at du ingen venner har. Er det mon i skolen du ingen venner har, eller er det også i din fritid..? Jeg ved ikke, om du går til noget efter skole (sport, musik, dans...), men måske det kunne være en god mulighed at møde nye venner dér..?
Hvis du har brug for at skrive igen, er du meget velkommen. Ellers er det også en mulighed at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til BørneChatten. Begge steder sidder der rådgivere klar til at tale med dig. Kærlig hilsen BørneBrevkassen
