Brev

er mit liv bestemt til at jrg skal være alende

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 10-årige pige

Tak for dit brev. Du skriver, at du er blevet mobbet hele din skoletid og snart skal i 5. klasse. Jeg kan godt, at du føler sig alene, og det er rigtig hårdt at blive mobbet og holdt udenfor. Sådan skal dit liv ikke være. Du fortjener at have det godt, og du har ret til at have det godt. Jeg vil gerne hjælpe dig.

Det lyder til, at du har en god lærer, som lægger mærke til dig. Du skriver, at din lærer har set, at du tit er alene. Det er godt, at du kan snakke med din lærer om det. Har din lærer gjort noget for at hjælpe dig?

Det er din skoles ansvar, at du føler dig tryg og har det godt, når du er i skolen. Alle skoler i Danmark skal have en anti-mobbe-strategi. Det betyder, at skolen skal have en plan for, hvad lærerne på skolen skal gøre for at stoppe mobning i en klasse.

Du kan også læse gode råde om mobning her: Mobning. Det kan være, at dine forældre kan hjælpe dig med at sige det til din lærer, så du får deres støtte. Det er nemlig dine forældres ansvar, at du har det godt, og sammen med skolen kan I få snakket om, hvordan du bliver glad for at gå i skole igen. Det kan være, at det er en god idé at skifte skole, som du selv skriver. Det kan du prøve at snakke med dine forældre om.

Måske kan du vise dine forældre de ting, vi har skrevet til hinanden? Ville du have mod på det?

Det er hårdt, når din gode ven er flyttet væk. Det kan jeg godt forstå, at du er ked af. Jeg håber, at I skriver sammen og snakker sammen på telefonen? Det er vigtigt at holde fast i venner, også selvom de flytter langt væk. Det lyder til, at det er en ven, som du gerne vil holde fast i, så jeg håber, at dine forældre hjælper dig med det.

Det er så flot, at du har skrevet herind til BørneTelefonen. Det fortæller mig, at du er en stærk og klog pige. Jeg håber, at du kan bruge den styrke til at få nye venner. Det kan være en god idé at starte til en ny hobby eller sport, eller noget andet socialt. Fx spejder eller noget, som du godt kan lide. Hvad kan du godt lide at lave?

Der er desværre alt for mange børn og unge, som bliver mobbet. Husk, at du ikke er alene. Det er rigtig svært lige nu, men det skal nok blive bedre med tiden. Du er også altid velkommen til at skrive eller ringe til os på 116111, hvis du får lyst til at snakke med en rådgiver.

Jeg ønsker dig det allerbedste.

Mange varme kram og kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat