Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Livet er noget rod og jeg skærer i mig selv..

Kære BørneBrev..

Jeg skriver ind i håb om, at få et svar og i måske kan være starten på mit råb om hjælp.. Jeg har rigtig mange blandet følelser og tanker, og føler uro. Og jeg har så mange spørgsmål, som jeg ikke føler jeg kan få svar på.

Det hele er faktisk startede fra da jeg gik i 0 klasse. jeg er blevet mobbet hele mit liv med, at jeg blev holdt uden for, bagtalt, slået, spyttede i mine sko, fed, grim og meget mere.

Det skal lige siges, at jeg går i 10 klasse nu, og forstår ikke hvordan jeg kan holde det ud. Jeg har rigtig dårlig selvtillid og føler mig som en kæmpe fejl. Jeg føler folk kigger dumt på mig, når jeg kommer gående.

Jeg får anonyme opkald hver dag, hvor de siger, at jeg er fed og grim. Jeg tror mere og mere på det for, hver gang de ringer til mig.

Folk skriver også til mig på de sociale hjemmesider, at jeg har taget på og jeg er blevet mere grim end jeg var i forvejen. Jeg kan ikke forstå, hvad det er jeg gør galt siden jeg skal behandles på den måde. Det er faktisk det som gør, at jeg er helt nede hver dag. Det er mit udseende. Jeg føler ikke mit tøj sidder pænt på mig, og føler mig heller ikke pæn, ligemeget hvad.

Jeg bliver misundelig når der går en tynd pige forbi mig, og jeg får det virkelig dårligt med min krop.

Mine veninder og familie siger, at jeg ikke er fed eller grim, men jeg kan ikke tage det til mig. Jeg tror jo på, at jeg er fed og grim når alle andre siger det. Og min selvtillid er bare med til, at gøre at jeg har det dårligt hele tiden.

Jeg har angst for, at fremlægge i skolen, læse op eller gøre noget på tavlen. Jeg er bange for, at jeg gør det forkert og folk så vil grine af mig og synes jeg er dum.

De fleste er mine veninder har kærester, eller skriver med rigtig mange drenge. Jeg har ingen kæreste, eller skriver med mange drenge, fordi netop pga af min selvtillid. Når jeg så endelig finder en dreng jeg bliver glad for, ender det altid med, at de dropper mig. Også tror jeg det er fordi de også synes jeg er grim og tyk.

Og jeg er også meget genert, og det synes jeg er virkelig irriterende. Jeg vil gerne bare kunne snakke med mennesker, uden at blive helt tavs. Jeg er bange for, at jeg siger nogen forkerte ting, eller folk synes jeg er kedelig. Jeg skærer i mig selv, og det har jeg gjort nu i snart et år.

Jeg skar i mig selv for første gang da jeg var tolv år gammel. Også har jeg kun gjort det i perioder, og mine forældre vidste det ikke, og lagde heller ikke mærke til noget.

I starten af niende klasse, begyndte jeg så at skærer sådan rigtigt i mig selv, og det er nu blevet min hverdag. Jeg skær for det meste i mig selv når jeg er i skole, eller når jeg er alene der hjemme. Min mor og søster ved, at jeg gør det og det har gjort dem virkelig kede af det. Og jeg har ikke lyst til, at de skal være kede af det over mig.

I niende fortalte jeg min klasse lærer det, og hun henvist mig til en psykolog, men der blev aldrig gjort noget ved det. Min læge vil også henvise mig til en psykolog, men min mor ringer aldrig og får en tid til mig. Jeg føler hun så småt er begyndt og være ligeglad, eller det ikke er et så stort problem mere.

Men jeg går også rundt med selvmordstanker. For jeg kan virkelig ikke holde det her ” helvede ” ud mere. Jeg føler der er en sort skygge over mig, og jeg må ikke komme væk fra den. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Men jeg kan bare ikke klare det mere.
 
Jeg er ked af det hele tiden, og føler ikke rigtig nogen glæde ved livet mere. Og jeg kan selv se, at jeg er langt ude og jeg skal hjælpes, for jeg kan ikke hjælpe mig selv. Jeg har prøvet at komme op fra bunden, men jeg ryger mere og mere ned, for hver dag der går…

Jeg er ked af, hvis mit brev er meget forvirrende, men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal skrive det eller beskrive mine følelser.
 
HJÆLP MIG!

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år
Tak for dit brev, som jeg ikke synes, lyder spor forvirrende. (Når jeg læser det, tænker jeg tværtimod, at du virker til at have et godt overblik over din situation.) Jeg synes, det er godt gået, at du holder fast i, at noget skal ændres i dit liv, så du igen kan komme til at føle glæde ved livet. Du skriver selv, at du har brug for hjælp, og det tror jeg, du har ret i, så jeg vil prøve at komme med nogen ideer til, hvordan du måske kan få det...
Min første tanke var, at det kunne være en god ide at printe dit brev ud- evt. sammen med svaret og så vise det enten til din mor eller til din klasselærer. (Ville du mon kunne gøre det?) De har i forvejen begge to en viden om, at du har tumlet med de her problemer i lang tid. Derfor gætter jeg på, brevet ville få dem til at forstå, at du nu er nået til et punkt, hvor de er nødt til at blive mere aktive for at få hjælp til dig. Og at de er nødt til at hjælpe dig med at få hjælp...
Hvis du af en eller anden grund ikke har mod på det, så kunne du måske gå til din skoleleder og vise det? (Eller fortælle ham/ hende det?) I sidste ende er det ham/ hende, der har ansvaret for, at du trives i skolen, så han/ hun skal tage det alvorligt, når du fortæller, hvordan du har det...
Du er selv inde på, at en psykolog måske kunne hjælpe dig, og det tror jeg, du har ret i. I hvert fald lyder det til, du har brug for at kunne have fortrolige samtaler med nogen, der har erfaring med at takle livet, når sorte skyer truer. Man ved fra forskning, at psykologisk behandling virker, og man ved også, at noget af det, der har meget stor betydning for, hvor godt det virker, er hvordan man har det med sin psykolog. Derfor tror jeg, det er væsentligt, at I finder en psykolog, som du synes godt om. Lykkes det for jer, tænker jeg, at det kan være en rigtig god støtte for dig...
Jeg har lyst til at sige til dig, at der ikke er noget i vejen med dig. Og at du reagerer naturligt på en unaturlig situation! Hvis du har været udsat for mobning i alle de år, du har gået i skole, så er der ikke noget underligt i, at du er nået til et punkt, hvor du ikke kan holde til det mere... Det skal du heller ikke - og i virkeligheden skulle det jo have været stoppet for mange, mange år siden... 
I brevet nævner du blandt andet, at du dagligt udsættes for nedværdigende bemærkninger både på nettet og via anonyme opkald. Det vil jeg kalde grov chikane, og jeg tænker faktisk, at det burde meldes til SSP medarbejderen i din kommune... 
Sådanne bemærkninger kan få selv den mest selvsikre til at tvivle på sig selv, og jeg tænker faktisk, at du (selvom det måske ikke føles sådan) har været utrolig sej, når du har holdt til det gennem så lang tid. Jeg ved godt, at selvværd og selvtillid ikke er noget, man lige kan bygge op over en eftermiddag, bare fordi man får lyst til det... Men jeg ved også, at det kan lade sig gøre, og at det er lettere at gøre, hvis man får støtte undervejs.
Ud fra dit brev lyder det til, at du heldigvis har nogle gode venner, som faktisk forsøger at støtte dig ved at gøre dig opmærksom på, at det andre siger ikke passer. Måske kunne du også dele nogle af dine tanker med dem..?
Hvis du ikke synes, mit svar har været brugbart, så håber jeg, du vil overveje at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en af vores søde og dygtige rådgivere. - Måske I så sammen kunne udtænke nogle andre/ bedre ideer end dem, jeg er kommet på?
Knus fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat