Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Grov mobning på nettet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Det var da en rigtig ubehagelig oplevelse. Det lyder som om, at din ven ikke helt er med på, hvad en god ven vil sige. Det er i hvert fald på ingen måde i orden, det han og hans ven har gjort. Hvor er det godt, at du søgte hjælp ved at gå ind på BørneTelefonens hjemmeside og skrive her til Brevkassen. Det er vigtigt, at du ikke står alene i denne situation.

For at slippe for, at chikanen gentager sig, så vil jeg anbefale dig, at du sletter dem begge som venner på de sociale medier og desuden blokerer dem, så de ikke kan genere dig via den vej igen. Og så vil jeg også anbefale dig, at du får talt med en voksen om det. Har du mon mulighed for, at tale med dine forældre om det? Hvis det er svært, så prøv at tænk på, hvem du kunne være tryg ved at fortælle det til? Måske en lærer, en vejleder, en veninde, en venindes mor eller en helt anden?

Jeg tænker på, om I går på samme skole? Hvis I gør det, så har skolen et ansvar for at tage en snak med drengene, måske også sammen med dig, hvis du har mod på dét. Jeg tænker, at du enten går i 9. klasse eller er i gang med en ungdomsuddannelse? Ingen af disse steder accepterer, at eleverne generer hinanden på de sociale medier. Du kan derfor roligt bede om hjælp der.

Det er vigtigt, at du deler dine oplevelser med en nogen, så du ikke føler, at du står alene overfor de to drenge. Og rigtig gerne nogen, eller flere, som også kan hjælpe dig med at få det stoppet. Jeg ved, at det kan føles grænseoverskridende og nogle er nervøse for, om det gør tingene værre. Men inderst inde, så ved drengene sikkert godt, at det de har gjort ikke er okay. Du gør intet forkert, ved at fortælle det og få hjælp. Det er det bedste man kan gøre, når man har været udsat for det, som du har.

Når man bliver svigtet af en person, som man tror, er en god ven, så kan man godt få problemer med at turde stole på nogen igen. Man kan nemt komme til at bilde sig selv ind, at man ikke er noget værd. Også selvom man med fornuften godt ved, at man er helt fin, som man er, så kan ens sårede følelser fortælle én det modsatte. De ord, nogen har ramt én med, slår ofte så hårdt, at det kan mærkes lang tid efter. Den magt må disse drenge ikke få over dig. Også derfor er det vigtigt, at du får talt med nogen om det.

Ellers vil jeg anbefale dig at kontakte BørneTelefonen på telefon, sms eller chat, så du kan få talt med en rådgiver, som lytter og er der for dig. Det kan betyde en verden til forskel, hvis alternativet er, at du ellers ikke får talt med nogen.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

 

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat