Kære pige på 11 år
Det er godt, at du har skrevet brev til BørneBrevkassen. Måske har du været længe om at få det skrevet, fordi du ikke synes, du kan brokke dig over dit liv, men når du fortæller, at du føler dig som ingenting efter din farfars død, at du bliver skældt ud derhjemme og at du bliver mobbet, tænker jeg, at du har brug for hjælp.
Det er hårdt, når der er noget, der går galt både i skolen og derhjemme.
Hvor meget mon du har fået fortalt dine lærere om mobningen af dig?
Når man som du bliver mobbet, kan det være fristende at skjule det og gå alene med det, fordi man kan blive bange for, hvad der sker, hvis det kommer frem. Der er også nogle, der tænker, at det nok er deres egen skyld, at de bliver mobbet, fordi de føler sig anderledes eller mindre værd.
Måske genkender du det?
Det er slet ikke i orden, at du bliver mobbet og kaldt øgenavne, og det er helt sikket noget, som dine lærere skal hjælpe dig med. Det er en del af deres arbejde. Mobning er alt for svært at klare selv, det kræver tit, at de voksne kommer på banen.
Du skal huske på, at det ikke er din skyld, at du bliver mobbet. Det handler om, at du går i en klasse, som ikke har lært, hvordan man er gode kammerater, og hvordan man giver plads til alle. Derfor skal klassen lære, hvordan de kan blive en bedre klasse. Du kan læse mere om mobning på vores hjemmeside.
Jeg vil foreslå, at du hurtigst muligt får snakket med den lærer, du har mest tillid til og fortæller, hvordan du har det. Du kan evt. vise ham/hende dit brev, så I kan snakke ud fra det. Så kan du også fortælle lidt mere om din situation derhjemme, hvis du vil. Hvis man ikke har det godt derhjemme, kan en god lærer nemlig også hjælpe.
Nu skriver du, at du ved, at din familie elsker dig, men at du bliver skældt meget ud. Nogen gange når voksne skælder meget ud, så handler det ikke altid om børnene, men måske mere om de voksne. Måske de er pressede eller stressede eller noget andet. Du skriver ikke, om de ved, at du bliver mobbet. Tror du, de ville skælde så meget ud, hvis de vidste, hvordan du gik og havde det? Hvis du har mod på det, så syntes jeg, at du skal fortælle dem om mobningen - og at det derfor er hårdt at være dig lige i øjeblikket. At du har brug for at de hjælper dig med det og ikke skælder på dig. Det er helt ok, at bede de voksne om hjælp og man må også gerne sige fra, når tingene bliver for meget for en. Hvis du kan, så syntes jeg, at du skal tænke sådan, at det handler om de ting, der sker omkring dig -og ikke om hvem du er, som person. Måske du også kunne vise dem brevet og mit svar - hvis det kunne være en hjælp for dig.
Jeg håber, at du kan bruge svaret og eller er du også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, og fortælle videre om dine problemer. Så kan du sammen med en rådgiver finde ud af, hvordan du bedst kan blive hjulpet.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
