Blev kaldt “Fuckgirl”

Kære pige på 15 år.
Jeg kan godt forstå, hvis du ikke synes, at det er rart at blive kaldt ”fuckgirl”. Det lyder da også lidt underligt, at de lige pludselig kalder dig det, når nu I plejer at snakke fint sammen.

Du spørger, om det kan betegnes som mobning. Det tænker jeg godt, at det kan, for det er ikke ligefrem særlig pænt at sige til (eller om) nogen. Og det er heller ikke rart at få at vide, at nogen har talt om én og vurderet én. Det tænker jeg ikke, at du skal finde dig i, og det synes jeg, de drenge skal have at vide.

Du siger, at du plejer at snakke fint med drengene, så måske kunne du prøve at spørge dem om, hvad de mener med det? Du kan måske også sige til dem: "Det er sådan set ikke særlig rart at få sådan noget at vide. Hvordan kan det være, at I pludselig havde behov for at sige sådan til mig? Jeg synes jo ellers, vi plejer at snakke godt sammen?" Hvis det er for sårbart at sige direkte, kan du måske sende en besked til en af dem?

Jeg ved ikke, hvor meget jeres lærere ved om, hvad der foregår mellem jer i klassen? Nogle gange kan tonen gå hen og blive så hård, at det går fra at være "for sjov" til at blive virkelig sårende. Og så kan det være en god ide, at lærerne tager det op i en time, hvor man snakker om god stil i forhold til, hvad man skriver til hinanden på sociale medier, og hvad man går og kalder hinanden af forskellige nye "trend-ord". Når man bruger ord som "fuckgirl" eller "fuckboy" om andre, tror jeg i hvert fald, det er meget godt at have talt om, hvad man lægger i de ord - FØR man begynder at sige "sådan en er DU". For så kan man stå der og føle sig "stemplet", og det bare ikke rart - nærmest uanset hvad det "stempel" så er.

Du kunne måske foreslå din lærer, at I tog det op som emne. Evt kan du vise dit brev og mit svar til inspiration.

Mange hilsener fra BørneTelefonen