Kære pige på 18 år
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det er rigtig hårdt at du lige nu har så mange tanker om, hvordan din krop skal se ud og at du er ked af, hvordan den faktisk ser ud. Det er så modigt og flot, at du skriver ind til os, da det kan være rigtig svært at sætte ord på – selv bare anonymt og på skrift.
Jeg kan læse i dit brev, at du er bekymret for, om det er normalt at have det sådan, som du beskriver det. Der er rigtig mange både børn, unge og også voksne, der har udfordringer der minder om det, du beskriver. Det gør det selvfølgelig ikke bedre, for det er jo ikke en rar følelse at gå rundt med. Men du er bestemt ikke alene eller forkert, fordi du føler sådan lige nu.
At tænke meget på mad og vægttab kan have rigtig meget at gøre med ens følelser. Tankerne og handlingerne omkring mad og vægttab kan være en måde at få en følelse af kontrol. Det kan særligt være rart at have kontrol over ens madindtag, hvis der måske er noget andet i livet, som man ikke har kontrol over. Eller noget som er rigtig svært at håndtere eller forstå. Har du det mon sådan?
Selvom det er svært, så kan det være rigtig godt at prøve at tænke over, hvilke følelser man måske har, der kan være svære at håndtere. Du kan prøve selv at tænke over det. Men for mange er det også en kæmpe lettelse og en stor hjælp at tale med nogle andre om det.
Har du måske lyst til at tale med dine forældre om, hvordan du har det? Hvis du synes, det lyder svært, kan du måske starte med at fortælle dem, at du går og tænker rigtig meget over din mad og din vægt. Og at det fylder meget for dig, at du lige nu ikke er glad for, hvordan din krop ser ud.
Bagefter kan du måske prøve at tale med dem om, hvilke følelser eller oplevelser, der kan ligge bagved tankerne om spisning og kroppen? Hvis ikke du har lyst til at tale med dine forældre, kan du måske komme i tanke om nogle andre, du kan tale med? Det kunne være en bedsteforælder, en moster eller måske en lærer eller vejleder på skolen eller gymnasiet, som du er glad for?
Det kan også være en rigtig god idé at tale med din læge om, hvordan du har det. Måske lægen også mener, at du kan have godt af at tale med en psykolog. Det kan være, at du synes det lyder nemmere at tale med din læge end med dine forældre. Eller måske vil du gerne have en forælder med til lægen. Det er forskelligt, og du skal gøre det, du føler dig mest tryg ved.
Hvis du synes, det lyder svært, kan du også starte med at læse lidt om det, der hedder spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser kan være meget forskellige, men dækker over når man oplever at have et forstyrret forhold til mad, spisning, krop og vægt. Spiseforstyrrelser kan derfor både påvirke, hvordan man fysisk har det – men i høj grad også hvordan man psykisk har det. Måske du kan genkende det?
På BørneTelefonens hjemmeside kan du læse andre børn og unges brev om spiseforstyrrelser. Måske der er nogle historier, du kan spejle dig i, og som kan hjælpe dig til bedre at forstå dine egne følelser?
Ellers kan du altid kigge på hjemmesiden for LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Her kan du både læse mere om spiseforstyrrelser, og du kan også ringe og få hjælp og rådgivning, hvis du har lyst til det. Måske kunne det også være en ide for dig at kontakte den først?
Altså inden du taler med dine forældre? Nogle unge synes at det er lettere at tale anonymt med nogen først. Lidt som du har gjort ved at skrive til os. Men mærk efter hvad der føles bedst for dig.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116111.
Til sidst vil jeg bare sige, at det er mega stærkt, at du rækker ud og fortæller om dine oplevelser og følelser. Og selvom du har det svært lige nu, så husk på, at det kan være din måde at håndtere nogle følelser på, og når du er klar til det kan du begynde at arbejde med dem. Og så er der altid mulighed for forandring.
Jeg håber, du har mod på at bruge den samme styrke til også at få delt dine tanker og følelser med andre end os.
De varmeste hilsener fra BørneTelefonen
