Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skæg??

Hej

Jeg er den dreng på 12,5 ca og jeg er begyndt at få skæg. Jeg for tit kommentarer oppe i skolen om det og jeg blive rigtig flov og ked af det. Har ikke hår under armene men dog er jeg begyndt at få lidt nede ved mit kønsorgan.
Ved ikke om det er normalt og om jeg skal barbere det af. For som sagt bliver jeg mega flov.
Venlig hilsen en bekymret dreng

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Det er godt, at du reagerer på dine følelser og skriver til BørneTelefonen. Jeg vil gerne hjælpe dig.

Der er mange børn, der ligesom du, bliver flove og kede af det, når deres krop ændrer sig. Det kan være en rigtig forvirrende tid, når puberteten går i gang. På BørneTelefonen taler vi med rigtig mange børn om pubertet og kroppens forandringer.

Det er helt okay at barbere skægget væk, hvis du gerne vil det. Kan du mon spørge din far eller mor om hjælp til det? Du kan enten bruge en skraber eller en barbermaskine. Hvis din far barberer sig, kan det være at han vil vise dig hvordan. Tror du, at du kan spørge ham om det?

Du spørger, om det er normalt, at du får skæg. Og ja, det er det. Hvis du er en af de første i klassen, der får det, så er det også almindeligt at få mange kommentarer.

De andre børn lægger mærke til det, og nogen af drengene bliver måske også lidt jaloux. Men i stedet for at sige, at de ville ønske de selv fik det, så kan de begynde at drille i stedet. Sådan kan det også være blandt pigerne, når den første pige i klassen får menstruation.

Jeg kan godt forstå, at du bliver flov og ked af det over al opmærksomheden. Ville det mon være muligt for dig at sige til dine kammerater, at det gør dig ked af det, når de kommenterer? Det er ikke sikkert, at de ved, hvordan det føles indeni dig, når de taler om dit skæg. Måske ønsker de ikke at gøre dig ked af det, og så har de brug for at få at vide, hvordan du har det.

Det kan også være, at det er svært for dig at sige det til dine kammerater. Så kan du måske prøve at tale med en lærer om det. Måske kan I få en snak i klassen om, hvordan I taler til hinanden?

Det kan også være at sundhedsplejersken vil hjælpe med det. Hun er vant til at tale med skoleklasser om kroppens forandringer i puberteten. Det kan du måske foreslå din lærer, eller du kan selv banke på hos sundhedsplejersken.

Endnu en mulighed kunne være, at du starter med at tale med en rigtig god ven om, hvordan du har det. Sådan kan du øve dig på at fortælle det til én, som du stoler på. Og måske kan du så få mod på at sige det til flere.

Jeg håber, at du finder en vej til at få hjælp, så du kan få det bedre i din klasse.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat