Menstruation
Hej,
for lidt over en måned siden fyldte jeg 16 år. Jeg skriver, fordi jeg stadig ikke har fået min menstruation overhovedet.
Jeg har selvfølgelig læst og hørt, at det kan være vildt forskelligt fra person til person, hvornår man får det første gang, men det går mig virkelig på, at jeg stadig ikke har fået den.
Jeg tænker meget over, hvad det, er der gør, at jeg stadig ikke har fået det – om det har noget med sport at gøre, min vægt eller noget helt tredje. Jeg dyrker gymnastik (rimelig ofte, fordi jeg er på efterskole for andet år i træk), men jeg tænker ikke umiddelbart, at det har noget med det at gøre, da det ikke er på noget eliteniveau.
Jeg har også længe tænkt på, om det kunne have noget med min vægt og kropsbygning at gøre. Jeg er 1.70 høj og vejer 52 kg – altså en meget almindelig vægt (måske endda lidt under, hvad den burde).
Men det er ikke fordi jeg er bagud hvad angår kropsbehåring og bryster, for det har jeg haft siden syvende klasse (går i tiende nu).
Siden femte/sjette klasse har jeg dagligt haft en lille smule hvid udflåd, og jeg har længe tænkt, nå – nu får jeg nok snart min menstruation!
Min mor og mine veninder siger, at hvis man ikke har fået sin menstruation når man er fyldt seksten, så skal man gå til lægen. Er det virkelig nødvendigt?
Jeg har ikke lyst til at være desparat, men jo længere tid der går, jo mere bliver jeg det, og jeg vil så brændende gerne vide, om der er noget jeg kan gøre, for at få det hurtigst muligt. Jeg vil også virkelig gerne vide, hvordan man kan vide/mærke, at man skal have mens.
Mange knus fra mig 🙂 håber i kan give mig et svar hurtigt!
Kender du privatsnak.dk?
På privatsnak.dk kan du se film og læse om:
- Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
- Hvad gør man, hvis man får bumser?
- Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
- Hvornår har man sex første gang?
- Hvordan sætter man et kondom på?
… og mange andre spørgsmål.