Brev

hår… mærkelige steder

Hej, jeg er en pige, min far er kurder og min mor er dansker, det vil sige jeg er halv af hver. jeg er født i danmark, og opvokset her. så jeg har flest danske veninder..

problemet er så bare at.. jeg har hår nogle mærkelige steder.. selvfølgelig har jeg hår dernede. men det er meget, og jeg har det også mellem benene, på selve inderlåret, helt oppe ved skeden. så når jeg har underbukser eller shorts på og jeg ikke har barberet mig, så kan man se hårene, hvis jeg sidder med spredte ben.. og så har jeg hår ved mit anus også.

jeg bliver nødt til at barbere det væk, for jeg har en kæreste, og vi har været sammen i snart 1 år. jeg synes det er så pinligt. og hvis jeg barberer det væk, kommer det igen dagen efter. Det er noget der plager mig MEGET! og det er virkelig pinligt, at jeg ikke kan sidde med spredte ben i shorts eller underbukser, foran nogle. når jeg ikke har barberet mig i nogle dage…. skal ringe til min læge, eller hvad skal jeg gøre? Jeg føler mig ikke normal…

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 17 år

Tusind tak for dit brev.Du skriver, at du ikke føler dig normal, og at du synes, du har for meget hår mellem benene. Det er meget forskelligt, hvor meget hår, vi mennesker har mellem benene. Der er mange, der ligesom dig, barbererer sig og derfor ser vi måske ikke, hvor meget hår andre egentlig har.

Det er helt normalt for kvinder at have hår både nedad lårene og mellem benene, men som sagt er det meget forskelligt, hvor meget hår, man har.

Jeg tænker ikke, at din læge kan gøre så meget ved det, men det kan måske hjælpe dig at tale med din læge om det? Ellers er der hårfjerningsmulighed som fx barbering, voks eller creme. Jeg tænker, at du skal finde frem til, hvilken mulighed, der er bedst for dig, for som jeg læser dit brev, vil du gerne have dit hår fjernet?

Måske har du veninder, der har lignende problemer, eller det kan være, at du kan tale med din mor om det? Selvom hun er dansk, kan hun måske forstå dig og hjælpe dig med at finde frem til den rigtige løsning for dig? Måske hun også selv fjerner hår mellem benene?

Jeg håber, du finder frem til en løsning... er du stadig i tvivl om, hvordan du kommer videre, er det måske en mulighed for dig at kontakte BørneTelefonen eller logge på UngeChatten og spørger rådgiverne her til råds?

Med venlig hilsen
BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat