Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det farligt?

Hej BB

Jeg er en pige på 11 snart 12. Jeg har den her mærkelige ting med at Jegskal spíse, lugte og føle alt!

Jeg har betændelse i begge mine storetær fordi jeg ikk kan lade vær med at pille negle på dem begge for at spise dem! Jeg har flere gange taget mig i at finde et tå eller fingerneglstyk der har ligget i noget tid og blevet brundt ligesom knogler der har ligget i lang tid og så spidst det. Nogen gange så lugter jeg til mine tær fordi jeg syntes betændelse har en sjov og lidt dejlig lugt.

Jeg får også stadig udflåd selvom jeg har fået mens.(er det mærkeligt?og så det er lidt gummi agtig(farligt?)og så siddet på toilettet og leget med et. Når jeg har min mens. så dufter jeg til mine underbukser fordi jeg syntes det er en dejlig Duft.

Jeg er i bumsadern og jeg elsker at presse hul i dem fordi der kommer det der grønne/gule stads(er det rigtigt at det er betændelse?)ud og jeg har lige fundet ud af at man kan presse hudorme ud så det gør jeg hele tiden jeg har sår ud over det hele i mit andsigt jeg bruger faksisk næsten alle mine frikvartere på at presse dem ud på et toilet. —————————————-
 
Det blev et lidt langt brev men jeg ville forklare hvordan det var. Jeg er vildt bage for at jeg bliver en pyco når jeg bliver voksen. ER DET FARLIGT!!!!

K.H: Anonym

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Tak for dit brev, som ikke er spor for langt, men flot beskriver, hvordan du har det. Godt at du har skrevet, og flot at du tør stå frem med dine tanker, som jeg godt kan læse, du er lidt bange for, er farlige.

Du er, som du sikkert ved, på vej til at blive teenager, og da sker en masse med kroppen, som du også oplever lige nu. Kroppen skifter former, og den skifter lugte, det er helt naturligt, at du er nysgerrig på alle de ændringer, der sker.

Du er i gang med at lære din krop at kende på ny ved at lugte og mærke. Det er dejligt at læse, du er opmærksom på, hvad der sker med din krop, og når du spørger om det er normalt med udflåd, selvom du har fået din mens., så er det helt normalt.

Du skriver, at du har betændelse i begge din storetæer. Jeg læser det, som om at betændelsen er kommet, fordi du har pillet for meget i dine tæer..? Jeg tænker, at din tæer skal have en pause fra dit pilleri, og at det er blevet en dårlig vane, som du skal øve dig i at komme af med. Det ved jeg godt kan være svært. Jeg tror, det kan hjælpe dig, hvis du laver nogle små aftaler med dig selv, om at du gør noget andet, når du får lyst til at pille i dine tæer, f.eks. spiser en gulerod, går en tur, læser i en bog, eller sender en sms til en veninde. Noget der kan bryde din dårlige vane. Hvis det er for svært alene, kunne det måske være en hjælp for dig at bede din mor eller far om hjælp til at komme til lægen. Lægen kan nogle gange hjælpe med noget creme.

Du spørger, om det er betændelse, du presser ud af dine bumser. Man kan kalde det urenheder, som er meget normalt i din alder. Hvis man piller for meget i sine bumser, kan det godt give sår, og så er det vigtigt at holde rent og have rene fingre, når man piller i sin hud. Hvis du gider, kan det også være en hjælp at rense huden med en skin tonic hver aften. Hudorme har vi næsten alle, og dem kan man, som du oplever, trykke ud - igen er det vigtigt ikke at gøre det for meget, så huden ikke bliver irriteret.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat