Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

TØJ

Hej børnetelefonen

Det er som om at lige siden jeg flyttede til min nye skole har det været som om jeg ikke har passet ind
det er bare som om at de opføre sig som om at de er meget ældre end mig. Jeg kan Åben bart ikke blive ældre i deres verden men det kan jeg altså godt
jeg kan ikke tillade mig at gå i andet en meget barnligt tøj og jeg må ikke tale åbent om noget som helst

efterhånden som de nu fire år er gået er det ved at være nok for mig
jeg kan ikke udvikle mig slige som dem altså det tror de. de går med bh allesammen men jeg må ikke gå men top for dem det har jeg åbenbart ikke behov for.

Det irritere mig også lidt at nu er de begyndt at sige hvad de tænkte om mig den gang jeg startede på skolen fx. at jeg havde mega store læber og at de troede at min mor og far ikke gav mig noget at spise og det gør mig et eller andet sted ked af det fordi jeg har jo stadig har lidt store læber og er stadig meget tynd uanset hvor meget eg spiser

og så er det lige det et det der designer tøj er kommet frem og det er virkelig får meget
men altså det det hanlede om er at det er som om at jeg altid har været ude at deres kreds og når alle pigerne vi er kun 6 piger i klassen så ender det altid med at jeg går hjem pga. at de altid skal spille håndbold og jeg har angst for bolde eller lege fangeleg og jeg har ogsåhøjde skreg så jeg kan ikke være med til det og det gider de ikke tage hensyn til og min klasse lære siger bare at jeg skal få noget sjovt ud af det istedet for at være så sur hele tiden.

Undskyl det blev lidt rodet men håber det er ok
med venlig hilsen
k

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Det lyder ikke som om, at det bare er så nemt at være dig, i din klasse. For det første, er I en meget lille pigegruppe på bare 6 piger. Og hvis alle de andre interesserer sig for bold og vilde lege, så kan jeg godt forstå, at du føler dig lidt alene.

Det lyder som om, at de andre nærmest vil bestemme, hvilket tøj du skal gå i? De kan måske ikke rigtig forstå eller acceptere, at du også er ved at blive mere voksen og gerne vil gå i det tøj, som du kan lide? Det er godt, hvis du kan holde fast i, at det med dit tøj, det er noget DU bestemmer. Hvis du på en eller anden måde kan få fortalt dem, at det skal de ikke blande sig i, vil de måske lige så stille respektere, at det altså er din beslutning.

Jeg tænker, at det kan være godt, hvis du får lidt hjælp fra din lærer. Det kan være, at I kan tage en snak om tøj, normer og fællesskab i klassen? I skal jo ikke blive enige om én tøjstil, I skal bare have en snak om, at I skal respektere hinandens forskelligheder. Det gælder i virkeligheden også jeres interesser. Det er i orden, at de andre kan lide at spille bold. Men det er også i orden, at du ikke kan.

Måske kan I få en snak om, at I også ind imellem laver nogle ting, som passer til dit temperament? I skal jo være i klassen allesammen, og der bør være en stemning, så alle kan have det rart. Det er lærerens ansvar, at du også føler, at der bliver taget hensyn til dig i klassen, så du ikke behøver at trække dig og måske gå hjem.

Snakker du med dine forældre om, hvordan du har det i skolen? Det kunne måske også være en ide at få snakket lidt med dem. Når jeg læser dit brev, får jeg lidt på fornemmelsen, at du måske går meget alene med dine tanker? Og det er aldrig godt eller rart.

I er 11 år i klassen nu og der begynder at ske forandringer med jer nu og i de kommende år. I kommer i puberteten, I får nye interesser og begynder at tænke anderledes. Det kan sagtens være, at du vil opleve, at andre i klassen fremover begynder, at interessere sig mere for de samme ting som dig. Det med, at have lyst til at lege fangelege stopper ofte på et tidspunkt. Så vil du måske komme til, at føle dig mere som en del af gruppen. Det vil jeg håbe.

Men lige nu og her, må I have et møde i klassen og få snakket tingene igennem. Hvis du har brug for at få vendt, hvordan du kan tale med din lærer, kan du jo altid ringe til BørneTelefonen og snakke med en voksen. Du kan se i vidoen her, hvordan det foregår.

Du har taget det første skridt til at få gjort noget ved sagen, ved at skrive herind og det er super sejt! Du skal nok klare, at gå videre med det også. 

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat