Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lyver

Hej BørneTelefonen ☺️

Jeg har et problem jeg lyver. Og det her brev er 100% sandt jeg siger sandheden nu.

Jeg lyver om mange ting fx at jeg har en kæreste at jeg ikke har nogen mormor at jeg ikke har taget slik i skuffen at jeg har haft mange kærester ( har aldrig haft en kæreste ) jeg lyver så meget og det er forfærdeligt jeg får ondt i maven bag efter og ondt i brystet og ryster bagefter.

Hvad skal jeg gøre. Jeg kan ikke styre det. Det vælter bare ud. Er skriftet skole og tænkte det ville være en god måde at starte på en frisk men det gik galt alligevel.

Hvad skal jeg gøre 😭 Det er forfærdeligt hele tiden at lyve kan ikke få mig selv til at indrømme at jeg har løjet om meget. Fordi jeg ved folk vil blive sure og kede af det. Jeg føler mig ensom også. Og det er nok derfor jeg begyndte løgnene.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 13 år

Hvor er det godt, at du har skrevet herind og spørger om råd til, hvordan du kan stoppe med at lyve.
Det er sejt, at du tør indrømme, at du kommer til at lyve, og at du gerne vil have hjælp til at stoppe. Det at du skriver herind, er allerede er stort skridt. Du er nemlig blevet bevidst om, at det ikke er godt at lyve, og det er første skridt.

Når man er ensom kan man få lyst til at lyve, fordi man har lyst til at gøre sig selv mere spændende, få opmærksomhed eller for at få nye venner. Det er helt normalt at få lyst til det, og det er der mange børn og unge der gør engang imellem. Du skriver, du blandt andet har løjet om at have haft mange kærester.

Men problemet er bare, som du måske selv har oplevet, at det kan være svært at stoppe igen. Ofte bliver det en ond spiral, hvor man bliver nødt til at lyve mere og mere for at dække over de første løgne. Det kan fylde en med dårlig samvittighed, og frygt for at nogen gennemskuer løgnen, og at de så bliver sure og kede af det.

Og det kan gøre at man føler sig endnu mere ensom, da man er den eneste der kender til sandheden, og ens venner kender ikke ens helt rigtige selv. Det er meget ensomt og stressende, at man kan konstant skal være bange for at nogen finder ud af, at man lyver, og de så måske bliver sure og kede af det.

Derfor kunne det måske være godt at snakke med nogen om, hvorfor du har brug for at lyve, og hvad du kan gøre for at stoppe. Du ved allerede, at det ikke er godt for dig, og du har lyst til at stoppe. Det gør det allerede nemmere at lade være. Men det kan være svært at klare alene.

Har du prøvet at snakke med dine forældre om det? Måske du kunne snakke med dem om, at du kommer til at lyve og gerne vil stoppe. Hvis du har mod på det, kan du fortælle dem, hvor ked af det og ubehageligt du får det, når du lyver. De kan måske hjælpe dig og støtte dig i at lade være med at lyve.

Du behøver ikke nødvendigvis fortælle dem om noget, du har løjet overfor dem med. Måske du bare skal starte med at sige, at du er kommet til at lyve overfor dine venner med, at du har haft kærester og ikke har en mormor. Så kan I prøve at finde frem til sammen, hvorfor du har løjet, og hvordan du kan øve dig på ikke at lyve så meget.

Det kunne måske også være en idé at øve dig i at sige sandheden overfor dine forældre. Nu ved jeg ikke, om det er slikskuffen derhjemme, du har taget slik fra? Så kan du se, hvordan det føles at indrømme, at du har løjet. Tit er man meget bange for, hvordan folk reagerer, hvis man indrømmer en løgn. De kan godt bliver sure i starten, men oftest bliver folk glade, eller lettede over at man indrømmer det, og er ærlige over for dem.

Du kunne måske også snakke med nogen af lærerne på din nye skole om det? Det kan være, de kan støtte dig i at finde på andre måder at få venner i din nye skole. Det er selvfølgelig svært for tiden pga. corona, men måske du kunne tage en snak online med en af dine lærere, eller bare når du kommer tilbage i skole.

Det er et svært skridt at tage især i starten, men det bliver nemmere hver gang. Derfor er det vigtigt, at du øver dig hver gang i at stoppe dig selv, når du får lyst til at sige en løgn eller indrømme det, hver gang du lyver. Jeg tror helt sikkert, du kan!

Jeg håber, du kunne bruge mit svar til, hvordan du kan arbejde på at stoppe med at lyve. Det er allerede et stort skridt, at du har skrevet ind til os, og at du har lysten til og bevidstheden om, at du ikke vil lyve længere.

Med støtte fra din familie, en lærer fra skolen og måske venner, tror jeg på, du kan tage kampen op mod lysten til at lyve.

Kærlige varme hilsner
Børnetelefonen

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat