Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

sex med en forkert

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Tusind tak for dit brev! Hvor er det bare godt, at du har fået snakket med dine forældre og din venindes bror. Det kan være rigtig ubehageligt at gå med disse tanker og bekymringer alene, og du har derfor gjort det helt rigtige!

Jeg kan forstå på dit brev, at du gerne vil have hjælp til at snakke med din bedste veninde. Jeg tænker for det første, at det er vigtigt, at hun hører om det fra dig! Derfor er det en god idé at snakke med hende. Før du snakker med din veninde, kan du måske overveje, hvad du vil sige, og hvordan du har det. Derfor vil jeg bede dig overveje disse spørgsmål:

  • Fortryder du mon, at det skete?
  • Vil du gerne sige undskyld til din veninde?
  • Kunne du finde på at være sammen med ham igen?

Hvis du kan svare “ja” til de to første spørgsmål og “nej” til det sidste, kan du f.eks. sige eller skrive noget lignende dette til din veninde:

“Hej … Jeg har noget, jeg skal sige til dig. Det er virkelig svært for mig. Du er min bedste veninde og betyder utrolig meget for mig! Men jeg er kommet til at dumme mig, og jeg håber virkelig, du kan tilgive mig. Sidst jeg var hjemme hos dig, mødte jeg din bror på vej ud på toilettet. Jeg kan ikke rigtig huske, hvad der skete. Men jeg finder ud af, at vi havde sex. Jeg tager derfor en graviditetstest, som fortæller mig, at jeg er gravid. Jeg er virkelig ked af det, og jeg har virkelig brug for min bedste veninde! Jeg er så ked af, at jeg var sammen med din bror, men jeg lover dig, at det aldrig sker igen! Du betyder virkelig meget for mig, og jeg håber, at vi kan snakke om det her?”

Kunne denne besked mon give mening? Måske du kan bruge den til inspiration! Det er vigtigt, at du kun siger/skriver noget, som du selv mener. Derudover ved jeg heller ikke, om det mon er bedst for dig og din veninde at skrive eller snakke sammen.

Fordelene ved skrift er, at man grundigt kan overveje, hvordan man vil formulere sig. Ulemperne kan være, at der nemmere opstår misforståelser, og man kan blive nervøs, hvis den anden ikke svarer. Fordelen ved at snakke sammen er, at man kan få en god snak omkring det, men ulemperne kan være, at man kommer til at sige nogle ting, man ikke mener. (Det kan man dog også komme til på skrift.) Jeg kender ikke dig og din veninde, og jeg tænker derfor, at du måske bedre ved, om I helst skal snakke eller skrive sammen. Det kan også være, at det måske er nemmere for dig at sige det på skrift?

Du fortæller i dit brev, at du er blevet gravid. Jeg forestiller mig, at din bedste veninde vil være nysgerrig efter at vide, hvad dine planer er. Skal du have en abort? Eller vil du gerne beholde barnet? Jeg tænker, at du måske allerede har haft en god snak med dine forældre omkring dette. Hvis du ikke har haft det, så synes jeg, det er rigtig vigtigt at gøre det! Dine forældre vil kunne hjælpe dig til at finde ud af, hvad der er bedst for dig. På BørneTelefonen har vi også nogle gode råd om graviditet. Dem kan du læse her: https://bornetelefonen.dk/graviditet/ Du kan også få rådgivning af Mødrehjælpen, som også er en rådgivning. Du kan læse mere her:https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/

Derudover vil jeg sige, at det er helt op til dig, hvem du vælger at dele dette med. Det er ikke sikkert, at resten af din familie behøver at vide det? Jeg synes kun, at du skal fortælle det til dem, du har lyst til!

Til sidst er det vigtigt for mig at sige, at vi allesammen kommer til at lave fejl. Vi gør alle ting, som vi fortryder. Men du har bare håndteret det super flot! Det er så vigtigt at få talt med mennesker omkring sig, og det har du allerede gjort! Jeg tror også, at du vil få det meget bedre, når du har fået talt med din veninde omkring det.

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan du mon har det med din venindes bror. Men hvis du har brug for at tale om ham, hvis du f.eks. har følelser for ham. Det kan også være, at du ikke ved, hvordan du skal reagere over for ham næste gang I ses? Så er du i hvert fald meget velkommen til at ringe eller skrive til os på BørneTelefonen 116111. Her kan du også få nogle gode råd, og vi vil rigtig gerne snakke med dig!

Jeg håber dog også, at dette svar har hjulpet dig! Du ønskes rigtig meget held og lykke med det!

Kærlig hilsen fra

BørneTelefonen

 

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat