Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Menstruation og graviditet

Kære børnebrevkasse
Jeg er en ung pige på 16 år. Jeg sidder med det problem at jeg for ca. to uger siden dyrkede usikker sex. Altså uden kondom. (under alkohols påvirkelse begik vi desværre den fejl) Sagen er at jeg er virkelig meget i tvivl om jeg er blevet gravid. For efter at ha’ regnet på det, gjorde vi det i perioden for ægløsning. præcis på 14. dagen i min cyklus.

Min menstruation er godt nok kommet her i går, kun to en halv uge efter seneste sluttede. Uregelmæssige menstruationer har jeg aldrig haft problemer med. Spørgsmålet er så om der overhovedet er nogen chance for at jeg er blevet gravid trods det at min menstruation er kommet? Den er hamrende uregelmæssig, hvilket den aldrig plejer at være.

(Har læst på nettet, på diverse blogs og debatter, at det kan åbenbart godt lade sig gøre. Men findes der noget videnskabelig belæg?) Hvis jeg er så heldig, at jeg kan være helt rolig, hvad kan så skyldes den uregelmæssige cyklus? For få dage siden fik jeg meddelelsen om at mine forældre skal skilles. Kan sorg, og de følelser der bliver vendt i forbindelse med det, på nogen måde gå ind og påvirke menstruationen?

Knus en pige der trænger til svar! (Tak for en virkelig hjælpsom brevkasse!)

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16.

Mange tak for dit brev, hvor du stiller nogle spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare, så godt jeg kan.

For det første spørger du, om du kan være gravid, selvom du har fået din menstruation.
Som udgangspunkt er du formegentlig ikke gravid, når du har fået en blødning. Men som du også har læst andre steder, kan det forekomme, at der kommer en blødning, selvom man er gravid. Jeg vil derfor råde dig til, at du køber en graviditets test og tjekker om du evt. er blevet gravid. Du kan købe graviditetstest i supermarkeder eller på apoteker. 
Hvis du er blevet gravid (det tror jeg ikke), så skal du til læge for at undersøges og finde ud af, hvad der så skal ske. Fordi du er under 18 år gammel, skal du have en af dine forældre med. 
Måske kunne det også være en ide at tale med lægen om prævention?
 
Du spørger også om uregelmæssige menstruationer og fortæller, at dine forældre lige er blevet skilt.
Når der sker ting i ens liv, der påvirker en psykisk, kan det også have indflydelse på menstruations cyklus. 
Det betyder, at for dit vedkommende kan det være, at hvis du har været spændt på, hvad der sker mellem dine forældre eller andre ting, kan cyklus påvirkes og blive urelmæssig. Nogle gange kan det også være ved fysisk sygdom, at tidspunktet for ægløsningen skubbes. Som regel plejer det dog kun at være få dage den ene eller anden vej.

Håber det er svar på dine spørgsmål, hvis ikke kan du kontakte sexlinien, der har rådgivning på tel 7020 2266, se evt på deres hjemmeside hvornår (www.sexlinien.dk).

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat