Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

HJÆLP MIG

jeg er en pige på 13 år

jeg lever med selvmordstanker og selvskade i hverdagen,

da jeg var 9 begyndte jeg at cutte og stjæle smøger hvor jeg kunne komme i næheden af dem, ikke for at ryge dem men for at brænde mig selv, det har aldrig hjulet mig men bliver ved i håb om at det en dag hjælper,

jeg begyndte at have sex med masse forskellige fyre og blev betraget som en luder som jeg faktisk ikke har noget imod,  jeg blev gravid og følte mig ikke klar til at tage ansvar for barnet

min familie ville have jeg skulle have barnet så jeg fik noget andet at tænke på men jeg nægter, det er så bare for sent nu jeg er 20 uge og sidder med et barn i maven, cut mærker overalt og brændmærker på stortset hele min krop,

jeg lever med selvmordstankerne hvert sekundt og har enlig lyst til udleve dem men der er så mange måder at gøre det på, jeg har flere gange taget 150-200 piller i håb om at jeg ville dø, men jeg har bare kastet op, havd skal jeg gøre med mit barn,

jeg lider at spiseforstyrrelser og kan ikke klare et barn…

hjælp

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Mange tak for dit brev. Det er stærkt, at du beder om hjælp midt i det kaos du står i. Jeg vil gerne fortælle dig hvad du kan gøre, for at få den rette hjælp.

Det lyder meget alvorligt, at du skader dig selv, har en spiseforstyrrelse, har forsøgt selvmord og er gravid i 20 uge. Jeg kan godt forstå, det er en stressende situation du står i og det er vigtigt at du får den rette hjælp - hurtigst muligt. 

Det er meget vigtigt, at du kommer afsted og taler med lægen om graviditetet, hvis du ikke allerede har været det? I nogle tilfælde kan deres gives dispensation til sen abort, men det ved lægen meget mere om. Det er også meget vigtigt, at du taler med lægen om selvmordstankerne og det at du tidligere har spist en masse piller. Jeg tænker, der må være nogle ting, som gør, at du har det så dårligt at du tænker på selvmord. Det vil være godt at få talt med lægen eller andre voksne om.

Jeg vil jeg anbefale dig, at ringe til kommunen og fortælle du er gravid og ikke ønsker barnet, og du mangler støtte fra din familie. Du kan ringe til kommunens hovednummer og spørge om du kan tale med en sagsbehandler, der tager sig af børn og familier, da du er en pige på 13 år der er gravid.

Ved din klasselærer at du er gravid? Ellers kan du også overveje at bede din klasselærer om at hjælpe dig med at komme til lægen og på kommunen.

En anden god mulighed er, at du kan få hjælp af en voksen fra BørneTelefonen, som kan tage med dig på kommunen. Den voksne er en bisidder, som støtter dig og kender til dine rettigheder.

Du kan skrive eller ringe til os på 116111 og sige, at du gerne vil have en bisidder, der kan hjælpe dig med at snakke med kommunen, fordi du er gravid. 

Du må bruge noget af det mod og den vilje du har vist, da du skrev dit brev til os - jeg håber, at du vil bede om hjælp hos din læge, din lærer, BørneTelefonen eller andre voksne, som kan hjælpe dig med de ting, som du kæmper med.

Mange hjertevarme hilsner til dig fra BørneTelefonen.

 

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat