Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Abort??

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 - snart 17 år,

Mange tak for dit brev, hvor du fortæller, at du måske er gravid med din kæreste, og at du føler dig parat til at få barnet.

Først vil jeg gerne sige, at jeg synes, det lyder rigtig dejligt med det forhold, du har til din kæreste.

Når du læser mit svar, har du måske allerede fundet ud, hvad du vil gøre alt afhængig af hvilken situation du står i - gravid eller ej..? Men jeg vil selvfølgelig gerne prøve at svare dig alligevel.

I dit brev spørger du, om din mor har noget at skulle have sagt, eller om det er din egen beslutning i sidste ende. Og ja, det er din egen beslutning, om du vil beholde barnet eller ej. Din mor kan selvfølgelig godt have sin egen holdning til din eventuelle graviditet, men at tage den endelige beslutning kan hun ikke.

Det er ligeledes sådan, at du får forældremyndigheden over barnet - også selvom du er under 18 år.

Du skriver, at du har talt med din mor om din mulige graviditet. Jeg tænker, at det lyder rart, at du har din mors fortrolighed, og at du kan tale med din mor om større ting. Men jeg tænker også, at det måske ville være en god idé, hvis du talte, om det at få et barn som 17 årig, med en anden end din mor, da hun er følelsesmæssigt involveret.

Tror du, at du kender én voksen, du har tillid til, og som du kan snakke med om det..? Jeg tænker på en voksen, der er god til at lytte, men også en voksen, der måske ved noget, om det at være ung mor, og som måske kan se din situation på flere måder end bare enten eller. Hvad tænker du om det..?

Det kan måske være din læge, en sundhedsplejerske fra din kommune eller måske en god venindes mor...

Du skriver ikke noget om, hvad din kæreste tænker eller siger, om jeres situation..? Men her tænker jeg ligeledes, at det ville være en god idé at vende det hele med ham... Hvordan vil jeres forhold se ud med en lille nyfødt? Skal I bo sammen? Hvad med jeres uddannelser - skal de sættes i bero eller? Og meget meget mere...

Du skriver, at du nødig vil skuffe din mor så meget, at hun smider dig ud hjemmefra. Er det mon noget hun har truet dig med, eller er det mon noget du selv går og tænker på..?

Måske - hvis du kan - skal du prøve at fortælle din mor, at du er bange for, at du bliver smidt ud hjemmefra, hvis du vælger at få barnet. Tror du, at du kan det?

Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på chatten, hvis du har brug for yderligere at vende din situation med én af vores rådgivere.
Held og lykke med det hele.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat