Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Nu eller aldrig?

Hej.

Jeg er en pige på 12 år. Jeg er langt fremme de fleste tror jeg er 14-15 år.

Men jeg er forelsket i en måske lidt slem dreng men ikke den slags slem han har det bare svært.

Jeg ved ikke om jeg SkAl sige til ham at jeg er vild med ham?. Fordi han er mere fremme i det der med at kysse osv.

Og jeg ved ikke om jeg er klar til det når det kommer til stykket, når jeg ligger i min seng tænker jeg på “Hey løb hen til ham og sig du kan li’ ham” men nej jeg er bange.

Bange for at han vil gøre grin med mig?. Pigerne fra min klasse siger alle sammen at de tror han kan li’ mig?. Men han er altid sammen med virkelig mange piger? Altså dem fra 7-8 klasserne og jeg er en måske lidt jaloux type så jeg bliver nemt ked af det over jalousi?.

Jeg er også bange for han ikke gider mig fordi jeg ikke er så meget til andet end at kysse?, og at det så vil ødelægge vores venskab?.

Han spørg mig hele tiden om hvad jeg ville sige hvis han spurgte mig om jeg ville komme sammen?

Men jeg ved ikke om jeg er parat for jeg tænker hele tiden på hvad han laver? Hvem han er sammen med? Og får ondt i maven.

Måske står han nede på skolen og kysser med en pige fra 8. Eller er det noget han siger for at gøre mig jaloux?.

Han giver mig rigtig meget opmærksomhed osv. Men plss hvad skal jeg gøre?.

Hilsen den 12. Årige som er i tvivl?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Ja, det med at være forelsket er både dejligt og kan være lidt skræmmende. Forelskelse er en dejlig følelse, og det er rigtig fint, at du lige stopper op og tænker på, om det er det rigtige, du gør, og om han er den rigtige for dig. 

Jeg tænker at det vigtigste i et forhold er, at man respekterer hinanden og ikke presser den anden ud i noget, den anden ikke har lyst til. Tænker du mon, at han er i stand til at respektere dig og dine ønsker og grænser?

Der er desværre også mange, som føler sig presset til at dyrke sex og dermed har deres seksuelle debut, før de egentlig er helt klar til det... Og det er så ærgerligt, for det er jo ikke noget, man kan lave om, når det først er sket. Så det er så super vigtigt, at man er god til at mærke efter på sig selv og turde stå ved sin egen mavefornemmelse for, hvornår man er klar.

Nogle gange er virkeligheden helt anderledes, end man tror. Måske er han også bange for at blive afvist af dig, måske prøver han at imponere dig eller gøre dig jaloux, så han kan se, om du føler noget for ham. Men måske har han mange pigevenner, og er glad for jeres venskab som det er nu. 

Næste gang han spørger dig om, hvad du vil sige, hvis han spørger, om I skal komme sammen, kan du måske svare ham med et spørgsmål. Spørg, hvad han vil gøre, hvis I kommer sammen, og hvordan han vil sige det til de andre. Så kan du se om, du kan lide svaret.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat