Kære pige på 16 år!
Tak fordi du så fint deler dine tanker om kærester og dine erfaringer med jalousi. Det virker til, at meget er sket, som forhindre dig i at turde at åbne dig og knytte dig til den søde dreng, som du har mødt på efterskolen. En dreng, som du faktisk har følelser for nu.
Du har oplevet, at jalousien tidligere har ødelagt din dag og dit forhold til den, du holder af. Det, forstår jeg godt, du bliver træt af. Det lyder næsten som om, du i disse situationer bliver en anden person end den, du sædvanligvis er og som du gerne vil være. Er det måske rigtigt forstået?
Jeg tænker, at det, der ligger til grund for at føle jalousi og bekymring, er noget, mange andre mennesker, børn såvel som voksne, kan nikke genkendende til.
Det handler måske netop om noget så grundlæggende som at være bange for at miste og føle sig forladt. En frygt for, at der kan være noget bedre end dig selv, som den anden opdager. En følelse af måske faktisk at være lidt usikker på sig selv også. Det er nok i virkeligheden noget som vi alle, på et eller andet plan, skal lære at navigere i. Øve os på og blive bedre til være i.
Du kan læse mere om jalousi her, hvis du har lyst til at se på noget af det som andre skriver: Misundelse & jalousi – Relateret indhold
Ud af disse får du måske en fornemmelse af, at det, der sker for dig også kan være noget, der sker for andre. Du er nemlig langt fra den eneste, der kan synes det med jalousien er svært.
Der er opstået en frygt
Jeg kan høre, at du gør dig tanker om, at alle siger, “det ender dårligt” og “det fungerer ikke efter efterskolen” og jeg forstår det sådan, at du måske gerne vil have relationer, som varer i lang tid og at du ikke vil risikere at blive såret eller ked af det eller føle dig forladt.
Hvis jeg må være lidt frisk, vil jeg tillade mig at sige, at det måske netop er følelser, vi skal lære at være i. Hver gang vi starter en ny relation, er der chance for at den stopper igen. Det er på en måde chancen, vi er nødt til at tage, hvis vi gerne vil andre mennesker og den nærhed, der følger med. Ingen kan love for evigt selvom det kunne være rigtig rart.
Det er hårdt, når kærligheden slutter. Det ved jeg. Det kan være hjerteknusende og svært at finde troen på, at det vil lykkedes, hvis kærligheden også blev rigtig svær sidst. Men man kan måske også sige, at vi kun kan lærer at komme os over et knust hjerte ved at øve os. Og vi kommer måske kun tættere på en rigtig rar og kærlig relation ved at tage positiv ved læring af vores erfaringer, sådan at vi bliver klogere og opfører os klogere næste gang. .
Hvis jeg også må være lidt poetisk, kan man sige, at relationer er som at plante et træ. Hver gang vi åbner os for nogen, sætter vi et frø i jorden og håber, det vil gro. Men ikke alle træer vokser som vi håber, og nogle gange må vi se dem falde. Det gør ondt, men vi lærer også noget af det.
På samme måde som du allerede har lært meget om dig selv fra dit tidligere forhold og måske bliver mere og mere bevidst om, hvad der skal til for, at noget virkelig kan gro stærkt og sundt for dig. Du fortæller netop så åbent og modigt om, hvordan du ser dig selv, når du føler dig jaloux.
Du fortæller også om, hvordan du forsøger at beskytte dig imod at blive den udgave af dig selv, som du måske ikke er helt vild med, nemlig ved ikke at blive kærester med nogen. Jeg forstår godt den anden følelse, som du fortæller om, når du tænker på eventuelle kærester med hensyn til at føle dig utilpas. Jeg tænker, at du selv kommer med et ret godt bud, når du fortæller, at din utilpashed måske er i forbindelse med tanken om at være kærester med nogen, måske den søde dreng du lige har mødt og som alle siger, du matcher godt med.
Det tænker jeg fordi den utilpashed, der kommer til dig, måske er din krops signal til dig selv om, at der er noget, du endnu ikke er landet helt godt med eller som du er bekymret for eller bange for vil gentage sig. Det er selvfølgelig vildt ubehageligt, når det sker, men jeg tænker, at du måske allerede er godt i gang med at arbejde med din jalousi og din utilpashed.
Du sætter nemlig så fint ord på, hvad der sker indeni dig og hvordan du kommer til at opføre dig. Det lyder som om, du har taget stilling til, at sådan vil du ikke være og derfor allerede er i gang med at arbejde med dig selv, dine følelser og din opførsel. Det er bare så stærkt. Tænkt på, hvor mange gamle voksne, der endnu ikke har kunnet det. Godt gået!
Alt det her behøver du sådan set ikke gå alene med eller arbejde alene med.
Jeg kommer lige med nogle ideer, som du kan tænke over. Måske er der nogen, der dur for dig. Måske får du selv nogle andre ideer, der dur bedre for dig. Det er lige godt for mig. Bare du føler, du kommer videre, hvorfra du står.
Kan du dele dine erfaringer med drengen?
Du kan overveje at fortælle noget om, hvad du er bekymret for, til den søde og lidt generte dreng, som du lige nu har det rart med. På trods af utilpasheden er du blevet glad for ham – måske fordi han bringer noget godt frem i dig? Måske giver det dig et håb om at være i et forhold med ham, hvor tingene kan være anderledes.
Jeg vil bare fortælle dig, at man godt kan nå et sted, hvor jalousien fylder meget mindre, end du har oplevet før. Der er håb, og det kan blive bedre! Måske kan du og drengen sammen skabe en relation, hvor jalousien gradvist bliver mindre. Men det kræver også ærlighed og åbenhed fra din side, så han kan forstå, hvad du kæmper med. Der er ingen garantier for, hvad han vil sige eller gøre men du vil måske kunne få en god følelse ved at være åben og modig om dig selv. Om ikke andet kan der ske det, at han får respekt for, at du står ved dig selv.
Måske har du brug for lidt ekstra støtte fra en voksen?
Jeg vil foreslå, at du taler med en rar voksen, der løbende vil kunne hjælpe dig med at få kontrol over jalousien, så den ikke styrer din måde at være på i en retning, du ikke selv har lyst til. Måske er der også andre følelser og oplevelser, der er en del af din jalousi. Det kan måske være rart at tale med nogen om det. Fx en psykolog, der måske kan hjælpe dig med at få ord for det, der er svært.
Ligeså, at du deler følelsen af ubehag, som kommer til dig, i relation til det med at være kærester. Det er min erfaring, at det hjælper at sige sine ting højt til en anden. Det håber jeg også, at du vil opleve. Det kan måske også være en rar voksen på efterskolen eller måske din egen læge være med til at finde ud af, sammen, måske, med din mor eller far.
Din mor eller far er måske ikke fagpersoner. Måske er I ikke så vant til at snakke om personlige ting. Det ved jeg selvfølgelig intet om.
Når jeg snakker om din mor eller far i denne her forbindelse, er det fordi forældre har en pligt til at hjælpe og støtte deres børn, helt frem til de fylder 18 år. Og, forældre kan bedst hjælpe deres barn, hvis de ved noget om, hvordan barnet har det.
Jeg får lyst til, her til slut, at sige noget om efterskoleophold
Det er min erfaring, at efterskoleophold kan give nogle helt andre oplevelser af venskab og sammenhold og samarbejde end dem, vi får, når vi bor derhjemme og går almindelig i skole. Der kan knyttes venskaber og kæresteforhold på kryds og tværs i løbet af året fordi det også er et år, hvor der sker rigtigt mange ting og hvor vi øver os på at være en del af en stor gruppe og måske lærer os selv lidt bedre at kende. Det er også min erfaring, at der kan knyttes venskaber, som rækker langt ud over efterskoletiden, ind i voksenlivet. Alt dette og mere til er under indflydelse af, hvad vi selv byder ind med i løbet af efterskoleåret og i takt med vores egen udvikling.
Jeg bliver håbefuld på dine vegne fordi det lyder som om, du er i en proces i retning af at blive en klog ung pige og kvinde, der klarer sig godt i følelsesmæssige relationer, som venskaber og kæresteforhold er, igennem livet.
Jeg ønsker dig i hvert fald masser af held og lykke!!!
Ring eller skriv til os på 116 111, hvis du har brug for at snakke mere om dette eller om andre ting, der fylder for dig.
Kærlig hilsen fra Børnetelefonen
