Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tvivler på min kæreste..

Kære BB.

Jeg var fornyligt på ferie i en uge i Grækenland og inden jeg rejste var alt perfekt mellem mig og min kæreste, vi kyssede og puttede hele tiden om hinanden. Men lige fra da jeg er kommet hjem har han været kold overfor mig, han gider kun kysse mig hvis jeg kommer til ham og ikke omvendt, hvis jeg laver en kyssemund til ham og siger kysselyde, kigger han bare på mig og kigger væk igen, men før i tiden smilede han og gav mig et helt fantastisk kys.

Når vi sover plejer vi også og falde i søvn i hinandens arme, men i nat da jeg sov hos ham vendte han ryggen til mig.. Han siger ikke ret meget til mig men for hele tiden SMSer og tjekker konstant Facebook. Jeg er bange for om han er mig utro, jeg dør bare af tanken, jeg er normalt den pige der afviser alle fyrene der kommer tæt på, jeg er aldrig blevet afvist før eller droppet, og jeg ønsker ikke det skal ske nu. Jeg er så bange for at om kan have været mig utro i den uge jeg var væk, jeg ved det virkelig ikke.

Jeg har virkelig vist så meget af mig selv til ham, normalt er jeg ikke meget for at vise mig nøgen til dem jeg har noget med, men det har jeg kunne lige fra start med min nuværende kæreste..

Jeg er dårlig til det med at snakke om følelser med folk, da man aldrig rigtig har gjort det i min familie, jeg husker ikke hvornår mine forældre sidst sagde de elskede mig.. Tror det har smittet så meget af på mig at jeg ikke kan snakke om følelser nu.. Jeg ved ikke om han er mig utro, men jeg græder hele tiden fordi jeg tænker så meget.

Jeg kan ikke sige det til min mor, fordi hvis min bror høre noget om det, så bliver han tosset, og min bror er lige kommet ud af fængslet, så jeg føler ikke jeg kan gøre noget..

Vær søde at svare mig, for jeg tror snart jeg giver op med ham…

-S

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ”S”

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Du skriver, at du har svært ved at tale om følelser, men jeg tænker, det er et tænksomt brev, der viser, at du spekulerer meget over de udfordringer, der er i dit forhold lige nu.

Jeg kan godt forstå, det er svært for dig, når du efter en uges ferie oplever din kæreste anderledes end tidligere. Måske tænker du så meget over det, at det påvirker din måde at være på... Har du overvejet, om det kan mærkes på dig, måske er du af og til langt væk i dine egne tanker…? Kan det være noget, der påvirker din kæreste, hvad mon han tænker på, hvis også han kan mærke din usikkerhed?

Når du ikke er vant til fra din familie at tale meget om følelser, kan jeg godt se, det må gøre det til en udfordring for dig.

Hvordan mon din kæreste vil reagere, hvis du startede med at fortælle ham det…? Kan det

være en åbning for dig at fortælle ham, hvor svært det er for dig at tale om følelser, men at der er noget, du er nødt til at tale med ham om..?

Tænk hvis han går og er bange for, at du har været ham utro og derfor tager lidt afstand fra dig…? Du fortæller, at dine forældre ikke taler meget om følelser og glemmer at fortælle dig, at de elsker dig - mon du husker at fortælle din kæreste, hvor meget han betyder for dig…?

Måske har han også svært ved at tale om sådan noget som følelser, kan du måske spørge ind til, hvad han mener der er svært at tale om, kan du komme ind på emnet ad den vej…?

Når din bror lige er kommet ud af fængsel, kan jeg godt se, der måske sker meget hjemme hos dig for tiden. Der er måske nye mønstre, I hjemme skal til at vænne jer til. Måske kan du tilbyde din mor at tage med på indkøb, eller foreslå hende at I går en tur? Kan det være en måde at få hende på to-mandshånd på, måske har du selv andre ideer til det..?

Du nævnte selv din mor i brevet, som en mulig voksen at tale med om, hvordan du har det. Måske kan du komme i tanke om andre voksne, du kan betro dig til, et andet familiemedlem måske..?

Det kan også være en ide for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af rådgiverne derinde. Du kan ringe helt anonymt, hvis det så er lettere at tale om følelser. En anden mulighed er at skrive på BørneChatten eller sms'e med en rådgiver på 116 111.

 

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat