Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan får jeg det sagt?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare dejligt for dig, at du har en skøn kæreste, som du kan hygge dig med og have det sjovt sammen med. Det lyder også dejligt, at du synes det var fantastisk, da I havde sex med hinanden, men samtidig synes jeg også, at det er vigtigt for dig at holde fast i, at det også har været en grænseoverskridende oplevelse for dig.

Det er en god indsigt du har i dine følelser, som gør at du har mærket efter med dig selv og fundet ud af, at du ikke har lyst til at gøre det igen, og at du har mod på at sige det til din kæreste. Det er super flot af dig, at du har mærket efter og respekterer de følelser, der er dukket op.

Det er helt normalt, at du ikke har lyst til at gøre din kæreste ked af det og er bange for at han bliver det, hvis du siger til ham, at du ikke har lyst til at have sex igen foreløbig. Jeg kan heller ikke love dig, at han ikke bliver ked af det. Men, det er vigtigt at du lytter til dig selv og fortæller ham, at du ikke er klar mere, så han ved, at han ikke skal presse dig til sex. Der rigtig mange, som har det, som har stået i samme situation som dig. Selvom man synes det er svært at sige fra og man er bange for at såre den anden, så har man altid ret til at sige nej og til at sige fra - det håber jeg at du står fast på!

Det er nemlig kun dig, som bestemmer over din egen krop og om det du er klar til. Derfor synes jeg, at det er super flot, at du er nået frem til, at du egentlig ikke har lyst til at prøve det igen. Det er helt okay. Det er nemlig vigtigt, at man ikke gør noget, som man ikke har lyst til at gøre. Det skal være rart på begge partner og det er derfor også super sejt at dig, at du mærker efter og respekterer dig selv.

Det kan være, at du på et tidspunkt har lyst til at have sex igen med din kæreste eller en anden, og så kan du måske inden da prøve at tænke over, hvilke ting der gjorde, at det var grænseoverskridende for dig og tale med vedkommende om det inden og dermed få en bedre oplevelse, mon det kunne være hjælpsomt for dig?

Du spørger, hvordan du skal få det sagt til ham. Jeg tænker, at det kunne være fint, hvis du har mod på at sige det til ham næste gang I er sammen, eller måske skrive det til ham i et brev eller en sms. Så kan du fortælle ham, at du synes han er skøn, og at du synes det var en fantastisk oplevelse I havde sammen, men du kan alligevel mærke, at du ikke har lyst til at prøve det igen foreløbig, og ikke føler dig klar.

Det kan også være, at du synes, det er bedre at ringe og sige det. Måske skrive det ned, du gerne vil sige til ham inden du ringer, så du er mere sikker på, at få sagt det hele. Mon det ville være en god måde for dig? 

Det kan også være, at det er rart at tale med dine veninder, plejemor eller anden voksen, inden du siger det til kæresten. Måske kender dine veninder eller plejemor til at stå i den situation, du står i? Så kan det hjælpe at tale sammen om det, og det du føler?

Jeg kan desværre ikke love dig, at han ikke bliver ked af det. Men det er altså helt okay, at du føler som du gør, og siger det til ham.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111, det er både anonymt og gratis, og der sidder en masse søde og dygtige rådgivere klar til at hjælpe dig. Du kan ringe, sms'e eller chatte med os.

Pas godt på dig selv og rigtig meget held og lykke

Mange knus og tanker fra BørneTelefonen.

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat