Brev

Smidt ud hjemmefra

Hej Børnetelefonen,

Jeg er 18 år og skal til at starte i 2.g på gymnasiet. Jeg står desværre i den situation, at jeg kommer rigtig dårligt ud af det med min mor.

Min mor har været syg hele sit liv, og lider bl.a. af stress og har to kroniske sygdomme. Derfor har hun ikke det samme overskud, og vi kommer derfor konstant op at skændtes. Jeg kommer godt ud af det med resten af min familie, som også kommer op at skændtes med min mor, dog ikke helt så meget som mig.

Mine forældre har været tæt på at blive skilt op til flere gange, og jeg føler sommetider, at det er en krigszone derhjemme. Det er ved at splitte hele familien ad. Vi har gået i familieterapi og mine forældre i parterapi, men lige lidt hjælpe det på situationen derhjemme. Min mor bebrejder mig for hendes og min fars dårlige forhold og siger, at jeg er 50% skyld i det, hvilket gør mig rigtig ked af det.

Min mor og jeg er nået til et punkt, hvor hun siger, at hvis ikke jeg flytter, så flytter hun selv, hvilket vil betyde at hun er nødt til at skilles fra min far, og de vil få en masse gæld pga. huset. Min mor har også sagt, at hun ikke vil have noget kontakt med mig, når hun flytter. Jeg vil også gerne flytte, da jeg tror det vil være bedst for alle parter. Det er noget jeg længe har tænkt på, at jeg gerne vil.

Men jeg kan kun klare mig, hvis jeg får udeboende su, og det ved jeg ikke om jeg er berettiget til? Det er kun under “særlige omstændigheder”, men det vil jeg nu også mene at dette tilfælde er? Og i såfald, hvem skal jeg henvende mig til, for at få udeboende su?

Jeg håber i kan hjælpe mig!

Mvh L

Pige, 18 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver dette brev og får sat ord på det, som fylder hos dig – og jeg kan godt forstå, at du bliver usikker på, hvordan du bedst kommer videre i denne situation.

Men først er det vigtigt for mig at sige, at det aldrig kan være din skyld, at din mor og far ikke kan få deres forhold til at fungere. Når et familiemedlem er sygt, påvirker det alle i familien, og det kan aldrig være nogens ”skyld”.

Derimod kan det være en belastning for forholdet mellem familiemedlemmer; og det er med stor sandsynlighed det, I oplever. I har arbejdet meget med jer selv og som familie, og jeg tror, at det er vigtigt, at du husker at holde fast i dig selv og dine egne ønsker og behov.

Jeg tænker også, at det måske kunne være meget godt for dig at få dit eget sted at bo – et sted hvor du kan være dig selv og gøre ting på din måde. Så har du mulighed for at besøge dine forældre – og tage hjem – når det passer dig.

Hvilken slags bolig du kan få afhænger jo af din indtægt, og da jeg kan forstå, at du er fuldtidsstuderende, vil det være SU og måske lidt ekstra fra et fritidsarbejde.

På dit gymnasium er der en studievejleder, som kender til alle reglerne omkring SU, og derfor synes jeg, at du skal bede om et møde. Inden mødet kan du selv undersøge lidt mere på SU’s hjemmeside her: http://www.su.dk/su/om-su-til-ungdomsuddannelser-gymnasium-hhx-mv/bopael-og-su-satser/

Du kan også overveje at ringe til dem og spørge ind til, hvad der menes med ”særlige tilfælde” og spørge, om det kunne gælde for dig.

Med hensyn til bolig ved jeg fra andre, som jeg har snakket med, at kollegielivet både kan være sjovt og hyggeligt. Der bliver ofte skabt gode sociale fællesskaber, fordi man for eksempel deler køkken med hinanden. Jeg ved, at man godt kan bo på kollegie, mens man er på SU, så du kan jo overveje at undersøge, om der er nogle i nærheden af din skole.

Det er mange ting at tage stilling til – og derfor håber jeg også, at nogen kan støtte dig igennem processen. Måske har din far eller en anden voksen et større overskud til at være der for dig.

Jeg ønsker dig i hvert fald alt det bedste fremover!

Varme hilsner fra

BørneTelefonen