Brev

Akut flytning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år,

Jeg kan godt forstå, du føler, du har brug for at flytte hjemmefra, når der er dage, hvor din far bliver så sur, at han ødelægger forskellige ting og møbler. Det må føles ret voldsomt, når det sker…

Når du vil flytte hjemmefra, kan der være en mulighed for, at din kommune har tilbud om væresteder eller ungdomsboliger, som de kan hjælpe dig med at få råd til at bo i, mens du tager en uddannelse. Du kan ringe til din kommune og bede om, at tale med din sagsbehandler, det har vi alle ud fra vores cpr.nr.

Har du en voksen eller ven/veninde, som vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kontakter kommunen for at høre nærmere? Du skriver, du ikke rigtig har nogen familie, du kan søge ly hos, det kan også være, at dit studiested har studieboliger eller din at væe hos en ven eller veninde. Måske er der en studievejleder eller en studenterpsykolog på den skole, du går på, som kan hjælpe dig? Det kan også være, at du kommer godt ud af det med en af dine lærere, og at du har mod på at snakke med hende/ham om det?

Jeg tænker også på, om du har snakket med nogen om, hvordan du har det? Det kan nemlig være enormt svært at gå rundt med det hele alene, og man kan have brug for at dele sine tanker og følelser med nogen. Måske har du en god veninde, du taler med? Ellers kan det være, at du faktisk også har brug for at tale med en professionel om, hvordan du har det med, at din far har haft det så svært de seneste år? Det kunne f.eks. være en psykolog. Det ville måske også være noget, du kunne tale med kommunen eller din læge om.

Ellers er du også meget velkommen til at ringe eller smse herind til os på BørneTelefonen på nummer 116 111 eller skrive til os på Chatten.

Jeg tænker også på, at de voldsomme ting derhjemme ikke bare forsvinder. Det kan godt være, at han ikke slår, men at være så voldsom skaber utryghed, og er psykisk voldsomt for hele familien. Mon din far har søgt hjælp til at få det bedre? Jeg tænker, at det ville være godt for ham og jer, at han får hjælp til at styre sig, så I kan få det godt/bedre sammen. Måske ville lægen, kommunens anonyme rådgivning eller http://www.dialogmodvold.dk  være et sted, hvor han ville ringe og snakke med en rådgiver? Det kan også være din mor eller dig, der fx. ringer til dialog mod vold og fortæller, hvordan tingene foregår hjemme hos jer. Det er ikke et ansvar, du skal stå med, men måske kan du fortælle om, de tilbud, hvor han og din familie kan få hjælp.

Du har ret til at have det godt, og til at have en hjemmebase, hvor du føler dig tryg. Derfor er det godt, du skriver herind! Næste skridt er at finde ud af, hvordan din kommune eller studiested vil kunne hjælpe dig.

De kærligste hilsner
BørneTelefonen

 

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat