Brev

Jeg ønsker ikke længere at bo hjemme…

OBS: Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet. Rådgiveren har læst hele brevet.

Hej,

jeg er en meget moden 16 årig pige, med en del venner omkring de 17-25.

Jeg er skilsmisse barn, og bor hos min far da jeg blev smidt ud af min mors mand i september måned mens hun var på ferie.

Jeg har lige siden jeg var helt lille oplevet rigtig mange svigt både fra min mor men også min far. Min mor har altid haft super travlt med sit arbejde og daværende rigtig mange kærester. Så snart min mor fik ny kæreste skulle vi flytte hjem til dem, hvilket også betyder at jeg har skiftet børnehaver og skoler rigtig, rigtig mange gange.

For cirka 10 år siden blev min mor og hendes nuværende mand gift, men han har altid hadet mig og været verbalt voldsom hvor han har kaldt mig luder, tyk, snotdum, klam og grim – dette har gjort at jeg er blevet meget usikker på mig selv.

For nogle år tilbage skete der en ulykke, der resulterede i at min mor nu er handicappet og derfor er vores roller nu byttet om så det er mig som skal “være hendes mor”.

Jeg har nu fået en socialrådgiver, støttepædagog og har også sygehuset at snakke med (da jeg er diabetiker), men grundet nogle svigt fra det offentlige kontakter jeg nu jer.

Jeg ønsker at høre hvad mine muligheder er for at få en ungdomsbolig, da jeg ved at jeg ikke kan fortsætte med at bo hos min far da min diabetes ligger uhyggeligt højt når jeg er her, men så snart jeg kommer væk hjemmefra i nogle dage så kan jeg styre den igen.

Så det jeg ville spørge om:

– Kan man som 16 årig flytte i ungdomsbolig?
– Nu har jeg ikke skrevet alt som er hændt i mit liv, men tror du det er nok til at kommunen vil hjælpe?
– Hvis jeg får en ungdomsbolig skal jeg så selv betale husleje, mad og alt sådan noget som vand, varme…?

Pige, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil flytte hjemmefra. Du har været gennem mange svære ting i dit liv, i forhold til din familie. Når du skriver, at du har masser af venner, tænker jeg, at du har været god til at søge erstatning for den varme og kærlighed, du ikke fik fra dine forældre. Det er rigtig fint.

Efter mange vanskelige år med din mor, bor du nu hos din far. Og det fungerer ikke for dig. Du skriver ikke så meget om, hvad problemerne er hos din far. Men du har ret i, at din diabetes lader til at vise, at du ikke trives.

Du kan godt flytte hjemmefra som 16 årig, men det skal ske med kommunens hjælp. Hvis kommunen vurderer, at din situation hos din far er for belastende for dig, kan du blive frivillig anbragt. Det betyder, at dine forældre skal sige ja til det. Det er kommunen der betaler huslejen, og du får et fast månedligt beløb til at leve for.

Du skal altså snakke med din sagsbehandler om det. Jeg kan ikke sige, om din situation er nok til at du kan blive anbragt, men jeg synes bestemt, at det er værd at forsøge.

Det lyder som om, at du har oplevet nogle problemer i samarbejdet med kommunen. Jeg vil lige fortælle dig, at Børns Vilkår har mulighed for at give dig en bisidder. Måske var det noget for dig? En bisidder er en socialrådgiver, der støtter og hjælper dig, når der skal være møder med sagsbehandleren f.eks. Du kan se mere om bisidderordningen i boksen nedenfor.

Jeg vil ønske held og lykke med det og sender mange varme tanker til dig.

Hilsen fra BørneTelefonen