Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forvirring andgående flytning

Hej.

Jeg fylder 18 i 2014, men har de sidste år ikke været glad for at bo hjemme.

Jeg bor med min mor og papfar, og jeg føler at min papfar styrer alt i huset.

Han starter dagligt skænderier om småting, og jeg har altid bare holdt mig passiv. Men sidste år, efter jeg er kommet hjem fra efterskole, er jeg blevet træt af at blive domineret på denne måde.

Min papfar tjekker hvor meget jeg skriver med folk, hvor meget jeg er på nettet og sådanne ting, og brokker sig over han mener det er for meget.

Og efter jeg er blevet træt af at finde mig i alt og er begyndt at svarer igen, er det endt ud i skænderier.

Han kører også meget på min mor, hvilket irriterer mig at hun finder sig i det.

Jeg er ikke god til at skændes og ender altid med at græde og gemme mig væk, men jeg kan hører at mine forældre begynder at skændes så. Også får jeg det jo dårligt fordi jeg startede det.
 

Jeg føler det ville være bedst for min mor og papfars forhold hvis jeg flyttede.

Jeg føler også det ville være bedst for mig, da jeg ikke kan koncentrere mig om min STX så længe jeg bor i det her. Min STX er en linje med mediefag, som man ikke kan tage alle steder, så selvom min far har tilbudt mig at flytte hjem til ham og min familie, ville det kræve at jeg startede min uddannelse forfra, eller skulle pendle hver dag, og frygter jeg ikke kan få en hverdag med lektier, afleveringer, gymnasiet og pendling til at hænge sammen.

Jeg har længe tænkt at jeg kunne flytte, men føler både jeg svigter mine venner og min mor, da jeg vælger hende fra for at komme væk fra min papfar. Jeg har derfor bar affundet mig i det, men bliver mere og mere træt af det, og da vi blev uvenner i går var det bare dråben.

Jeg kan ikke mere. Jeg føler mig ikke klar til at flytte ind for mig selv heller. Nogle venner fortalte mig at man kunne flytte hjemmefra og få tilsvarende SU eller kontanthjælp, hvis man var under 18 og ikke kunne enes med sine forældre.

Jeg overvejede det, da jeg så ville kunne tage min uddannelse færdig, men er som sagt ikke klar til at bo selv.

Jeg ved simpelhent ikke hvad jeg skal gøre…

Kan du hjælpe?

-M

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M Tak for dit brev!Du skriver, at du de sidste år ikke har været glad for at bo derhjemme og at du nu overvejer om du skal flytte for dig selv. Jeg bliver nysgerrig på, hvor længe det har stået på? Det er en stor beslutning at flytte hjemmefra og det er vigtigt at man føler sig helt sikker på den endelige beslutning. Derfor bliver jeg også glad for at læse hvor mange rigtig fine overvejelser du har gjort dig omkring situationen. Blandt andet i forhold til dit studie og det at skulle få det til at hænge sammen med pendling, lektier osv. Jeg synes du lyder som en moden og fornuftig pige! Det sker for rigtig mange, at man efter at have været på efterskole kommer hjem og synes det er svært at finde sig til rette i det hjem man egentlig var vant til at bo i. Det kan være fordi man har fået det hele lidt på afstand i et stykke tid og så bliver mere opmærksom på det ting man ikke synes går godt når man kommer hjem igen, måske er det noget du kan genkende? Mange unge oplever også at de modnes på efterskolen, bliver mere selvstændige og så kan det være svært at komme tilbage og komme ind i "barne-rollen" igen. Du har sikkert skulle tage større ansvar over dit liv, mens du var på efterskolen og det er helt naturligt du har lyst til det samme, når du kommer hjem. Denne udvikling kan også være svær for forældre/papforældre, og det kan være en god ide at få en snak om, hvordan lige præcis du går og har det og hvilke tanker du gør dig. Du skriver, at du føler det vil være bedst for din mors og papfars forhold at du flytter. Jeg synes det er vigtigt at huske på, at deres forhold ikke er noget du kan styre. Det er ikke din skyld hvis det går dårligt mellem dem, og det at du flytter væk fra dem vil sandsynligvis ikke være det afgørende for, at de får det godt sammen. Uanset hvad, er deres forhold i hvert fald ikke dit ansvar.Du skriver også, at du føler at du svigter din mor hvis du flytter væk pga. din papfar. Har du mon talt med hende om de tanker og følelser du går rundt med? Jeg tænker, at din mor også må være påvirket af skænderierne og godt ved, at det ikke er rart for dig at være så meget uvenner med din papfar. Måske har hun også tænkt over om der skal gøres noget ved det? Hvis du føler at du svigter hende synes jeg det er vigtigt at du får forklaret hende om dine overvejelser og grunden til dem. Ærlighed er altid godt og det kan være at hun har nogle forslag til, hvordan situationen ellers kunne løses. Hvis det ender med, at du flytter hjemmefra tænker jeg også at det er vigtigt at du har hendes opbakning, da det kan være en svær situation at stå i alene.Med hensyn til det du skriver om, at man kan få betalt tilsvarende SU hvis man flytter hjemmefra før man er 18, så er det sådan at det i så fald ville være det der hedder en anbringelse uden for hjemmet. Det er noget kommunen skal hjælpe med og det sker kun hvis de vurderer, at din mor ikke er i stand til at drage omsorg for dig. Det tænker jeg ikke umiddelbart er tilfældet i jeres situation, og jeg tror det vil være meget svært at få opbakning til i kommunen når der er så kort tid til at du fylder 18 år. Derudover tænker jeg, at når der ”kun” er nogle måneder til du fylder 18, kunne du måske bruge tiden på for det første at tænke situationen godt igennem, men måske også sætte dig nogle mål for, hvad du synes der skal gå bedre for at du kan bo hjemme, og hvordan det kan ske. Jeg ved godt at det kan føles som lang tid når man går og har det skidt, men det lyder også som om, at du har brug for at være lidt mere afklaret før du tager beslutningen. Du skriver, at du ikke føler dig klar til at bo alene, og det er i hvert fald også en grund til at vente lidt endnu, til du føler dig helt sikker og klar.Hvis du hælder mest til, at du flytter hjemmefra når du bliver 18, så kunne du måske bruge de næste par måneder til at forberede dig på, hvad du skal ”kunne” før du flytter – f.eks. vaske tøj, handle ind, styre din egen økonomi osv. Det kan godt være at du har helt styr på de ting i forvejen, men så i hvert fald blive helt sikker på hvad du kan og hvad der måske vil være en udfordring. Når det så kommer til det tidspunkt hvor du flytter, kan du måske have lettere ved at bede om hjælp til de specifikke ting.Mange unge oplever, at det de ikke føler sig helt klar til i forhold til at flytte, er det at bo alene og ikke have nogen omkring sig hele tiden. Måske er det også noget du tænker på? Der er rigtig mange der så vælger at bo på kollegium – både fordi det er billigere end en lejlighed, men også fordi der så er en masse andre unge omkring én og man kan være en del af et fællesskab samtidig med at man bor for sig selv. Jeg ved ikke om der er et kollegium tæt på dit studie, men hvis det er noget du kunne være interesseret i, kunne det være én af de ting du overvejer og undersøger inden du tager beslutningen om at flytte.Du skriver, at din far har tilbudt dig at du kan flytte hjem til ham, men at du i så fald enten skulle tage din uddannelse forfra eller pendle. Jeg tænker, at hvis du ikke er helt klar til at flytte hjemmefra, er det måske en mulighed du alligevel skal overveje? Du kunne prøve det for en periode og starte med at pendle, til du finder ud af om det er bedre for dig at bo hos din far? I forhold til om du vil svigte dine venner ved at flytte så tænker jeg, at gode venner godt vil kunne forstå din beslutning. Igen tror jeg måske det kan hjælpe, at få forklaret baggrunden for beslutningen så der ikke er nogen der føler sig ”valgt fra”. Derudover er der mange venner der holder sammen selvom afstanden er blevet lidt større mellem dem, så hvis det er nogle venner du er rigtig glad for tror jeg nok at I skal finde en måde at holde det ved lige. Jeg tænker på, om du mon har nogle venner som ar stået i samme situation som dig? Det lyder som om du kender nogen der har prøvet at flytte eller i hvert fald har undersøgt noget om det, så måske kunne du prøve at høre om deres overvejelser og oplevelser? Du kan også prøve at gå ind på Børns Vilkårs hjemmeside og se i brevkassen, om der skulle være andre unge som har skrevet ind om samme emne som dig, det kan være der er nogle idéer i det svar de har fået, som du også kan bruge.

Der er jo også den mulighed, hvis du trives hos din far og det at pendle bliver for hårdt eller besværligt at du skifter gymnasium, man behøver ikke altid at skule starte forfra. Kan læse du allerede har undersøgt nogle muligheder, men det kan være godt at tage fat i din UU-vejleder. UU-vejlederen har "fulgt" dig siden folkeskolen, og kender til de mange muligheder der er at vælge imellem, hvis du kunne overveje et skifte, hvem ved, måske du vil trives med et skifte eller endda med at pendle. Nogle unge, bruger tiden i toget/bussen til at lave lektier, og føler så de har mere fri, når de er hjemme?Alle kommuner har det der hedder en ”åben anonym rådgivning” hvor man kan komme og få råd om alle mulige forskellige ting i hverdagen som man ikke lige ved hvor man ellers skal få hjælp til. Det er nogle professionelle rådgivere der sidder der og har forstand på alt muligt som bolig, økonomi, familieliv etc. og hvis de ikke selv kan svare på ens spørgsmål ved de i hvert fald hvor man så kan søge råd og vejledning. Du kan finde kontaktoplysningerne på kommunens hjemmeside, og ringe og aftale et møde. Kommunen har ofte en folder, om hvilke rettigheder man har som ung, der snart fylder 18 år. Måske du kan spørge, hvis du kontakter kommunen om du kan få en sådan? Ellers kan du også se den her: http://www.boerneraadet.dk/media/8817/BR-Naar-du-fylder-18-aar.pdf . Jeg kan godt forstå det er en forvirrende og svær situation du står i, og der er mange overvejelser der spiller ind. Som sagt lyder du rigtig fornuftig og velovervejet, hvilket er det vigtigste at holde fast i. Jeg synes det lyder som om at du har brug for at få afklaret situationen nærmere før du tager en beslutning og jeg vil foreslå at du laver en plus og minus-liste over de forskellige muligheder du har. Nogle gange kan det være svært at bevare overblikket når der er følelser i spil, og det kan måske hjælpe dig at se det sort på hvidt. En anden ting jeg synes der er vigtig er, at du ikke står alene med beslutningen. Jeg tænker at du skal have inddraget dine forældre i dine tanker og overvejelser, og høre deres tanker om det. Du kan måske vise dem plus-minus-listen eller endda spørge om de vil være med til at lave den sammen med dig? Det kan være, at de har nogle idéer som du ikke selv kan komme i tanke om. Det kan også være at du og din mor sammen kan forsøge at finde ud af, hvordan tingene hjemme hos jer kan blive bedre. Jeg tænker, at det ikke er så rart at flytte mens man er ked af det, da der måske kan komme en dårlig stemning eller der kan blive skabt dårlige minder om det at flytte hjemmefra. Så uanset om du flytter når du bliver 18 eller ej så synes jeg det er vigtigt at I får en god tid sammen derhjemme inden du flytter.Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, og at du på sigt finder en god løsning på din situation. Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111 hvis du har brug for at tale mere om det.Mange hilsner BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat