Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Flytte hjemmefra

Hej jeg er en pige med autisme.

Jeg vil gerne flytte hjemmefra fordi så kan jeg selv bestemme hvordan der skal se ud fra starten. Men jeg er som i nok kan se kun 12 år.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Jeg tænker, at det er godt at du har skrevet ind. Det lyder som om du går rundt med nogle tanker om dit liv og din fremtid. Jeg kan fornemme at du glæder dig til at skulle bestemme, hvordan der skal se ud når du får dit eget hjem. Det kan jeg godt forstå. Jeg vil rigtig gene prøve at hjælpe dig.

Ud fra dit brev gætter jeg på, at du gerne vil vide, om man kan flytte hjemmefra når man er 12 år. Har jeg mon ret i det?

Det er rigtig godt at du lige prøver at undersøge tingene. Jeg vil starte med at forklare dig lidt om reglerne.

Som 12 årig må man ikke bo alene. Når man er 12 år er det sådan at dine forældre har ansvaret for dig. De skal sørge for at du får mad, tøj, og et sted at bo. De skal også sørge for at du har det trygt og godt.

Hvis ens forældre ikke kan det, kan man snakke med en voksen om det. Det kan være en lærer eller pædagog. De kan hjælpe dg med at snakke med kommunen. Kommunen vil starte med at tilbyde hjælp til familien. På den måde kan forældrene ændre på nogle ting så barnet får det bedre. Hvis det ikke lykkes kan kommunen fx hjælpe med at finde et andet sted at bo til barnet. Det vil så være et andet sted, hvor der er andre voksne der passer barnet. De sørger for barnet har det godt og kommer i skole. Det kan fx være en plejefamilie.

Hvis et barn brug for en voksen til at hjælpe med at ringe til kommunen kan man ringe til BørneTelefonen på 116 111. Her kan man få fat i det der hedder en bisidder. Det er en som hjælper med at kontakte kommunen.

Det kan du se mere om vores bisidder her: Bisidder fra BørneTelefonen

Jeg forstår på dit brev at du gerne vil bestemme hvordan der skal se ud fra starten. Kunne du mon snakke med dine forældre om det? Kunne du sige, at du så gerne ville bestemme hvordan der skulle se ud på dit værelse helt fra starten? Måske I kunne flytte om, så du bestemte hvor tingene skulle stå? Har du mon mod på det?

Jeg håber at du her har fået svar på noget af det du går og tænker på. Tanker som jeg ved mange piger og drenge har i din alder.

Ellers kan du også ringe til  BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver om dine tanker. Rådgiveren kan spørge ind til flere ting, end jeg kan her i brevkassen og på den måde måske give dig flere råd. Mon det kunne være en mulighed?

Hvis det føles lettere at skrive kan du logge på chatten eller sende en sms til 116 111.

Jeg håber du har mod til at snakke med dine forældre om det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat