Brev

Flytte hjemmefra

Hej Børnetelefonen,

Jeg er en pige på 18 år der simpelthen ikke kan klare at bo hjemme længere.

Jeg bor med min narcissistiske mor og er ved at afslutte mit første år på gymnasiet.

Problemet er, at min mor og jeg ikke kan enes. Overhovedet. Uden at gå for meget i detaljer er hun en negativitet jeg gerne vil undgå.

Problemet er bare at hun slet ikke virker villig til at hjælpe mig med at flytte hjemmefra.

Jeg har aldrig skulle skrive mig op til en lejlighed før, eller nogle af de andre ting der følger med når man skal flytte hjemmefra, og hun vil ikke hjælpe mig.

Ifølge hende er jeg ikke klar til at flytte væk, hvis jeg ikke engang kan finde ud af de “basale” ting som at få anskaffet sig en lejlighed.

Alle mine venner som også prøver at flytte ud får støtte af deres forældre. Det kunne være hjælp til at lave budget, skrive sig op til kollegie/lejlighed, give dem møbler og køkkenredskaber de ikke selv bruger, eller give økonomisk støtte til overstående ting. Min mor vil derimod ikke hjælpe med noget som helst, og min far bor i et helt andet land, så støtte fra ham er ikke muligt. Det hele virker meget uoverskueligt.

Jeg ved ikke engang om jeg har råd til at flytte hjemmefra, eller om jeg kommer til at kunne få råd til det når jeg får SU.

Pige, 18 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år

Det er da virkelig ærgerligt, at din mor ikke vil hjælpe dig.
Det handler muligvis om, at hun er bange for at miste dig - og det kommer så til udtryk på en dårlig måde, som giver dig større lyst til at komme væk, end til at blive.
Hun ved måske ikke rigtig, hvordan hun skal forholde sig til det. Hvad hun skal gøre og sige - og måske håber hun, at hvis hun ikke hjælper, så bliver det ikke til noget.
Med andre ord, så vil hun ikke af med dig.

At blive parat til at flytte hjemmefra er en proces, som bliver ved at køre - også når man er flyttet. Alle de erfaringer, du mangler, kommer først, når du står i situationen.
Ingen har jo erfaring med noget, før man har prøvet det.

Det kan godt have sine fordele at blive boende hjemme, til man er færdig med gymnasiet. Så skal man ikke selv tænke på indkøb, madlavning, tøjvask, regninger og rengøring oven i lektierne.
Meget af det gør du måske allerede. Men når man flytter hjemmefra, så står man alene med det og det kan være temmelig tidskrævende. Samtidig skal man selv styre sin tid og lektielæsning 100% alene, uden at nogen minder én om at få tingene gjort. Disse ting skal man føle sig klar til at kunne overskue, inden man flytter.

Det kan være uoverskueligt - men ikke umuligt.

For at få konkret hjælp vil jeg anbefale dig, at henvende dig på socialforvaltningen (kommunen) og bede om en samtale med din sagsbehandler. Sådan én har alle. Her kan du helt sikkert få råd og vejledning i, hvad du kan gøre i netop din situation. Man kan også få støtte til, hvordan man laver et budget og styrer sin økonomi. F.eks. kan mange ting købes billigt på genbrug, så man kan godt få en masse for få penge.

Du kan også besøge din by's Borgerservice's hjemmeside. Her er der også god information om bolig og støtte. Fordi du er studerende, kan det være, at det er en mulighed med et kollegieværelse. På kollegierne sørger man for, at lejlighederne er til at betale, når man er på SU.

Hvis det er mere trygt, at tale med én du kender i første omgang, har du måske en veninde eller en venindes forældre, der har nogle erfaringer eller noget viden om at flytte hjemmefra? Eller måske en anden voksen fra familien?

Jeg synes, at du skal fortælle din mor, at du har brug for hendes hjælp. Det kan måske hjælpe, at hun ved, at du har brug for hende. Det er højst sandsynlig noget, der vil gøre hende glad.

Kh BørneTelefonen