Brev

Forældre ødelægger mine ting

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 16 år.

Det lyder enormt voldsomt at dine forældre ødelægger dine ting, hvis de bliver sure på dig. Det er ikke okay.

Derudover deler du at du at du har det svært mentalt. Det tænker jeg er rigtig hårdt, særligt da jeg fornemmer at dine forældre ikke møder dig i hvordan du har det eller støtter op om dig. Jeg er glad for at du får noget hjælp udefra til at få det bedre. Det håber jeg vil gøre en positiv forskel for dig.

Du skal vide at du har gjort det helt rigtige ved at skrive ind til os.

Det er ikke okay at de smadre dine ting.

Jeg forestiller mig at det er meget voldsomt og også grænseoverskridende når dine forældre smadrer dine ting. Det er ikke okay og det er heller ikke din skyld.

Lige meget om det er ting som du har betalt for eller om de har betalt dem, så er det slet ikke okay. Det er dine ting. Du har ret til privat liv og det bliver overskredet ved at de ødelægger dine ting.

Du har også ret til at føle dig tryg og til at blive behandlet med omsorg og kærlighed. Jeg forestiller mig ikke at du føler dig tryg i den situation du beskriver i dit brev. Jeg synes bestemt heller ikke at det er hverken omsorgsfuldt eller kærligt.

Jeg må være ærlig og sige at jeg også er lidt i tvivl om hvorvidt det er ulovligt eller ej. Her på brevkassen er vi ikke jurister.

Men lige meget hvad, er det vigtigt at de stopper med at opføre sig sådan. Du skal nemlig have det godt og ikke gå og være bange for hvad dine forældre kan finde på at gøre.

Kunne du have lyst til at ringe ind til os?

Der er så meget jeg ikke ved om dig og din familie. Derfor kommer jeg til at tænke på om du mon lyst til at snakke lidt med os om hvordan du har det derhjemme?

Vi kan både snakke om det at dine forældre ødelægger dine ting og hvordan vi får stoppet det. Derudover kan vi også snakke om hvordan du ellers har det mentalt?

Hvis du har lyst kan du altid ringe til os på 116 111. Vi har døgnåbent, så du ringer bare.

Det er vigtigt at du får hjælp til at få det bedre derhjemme.

Jeg forstår godt at du ikke vil melde dine forældre, også selv hvis det er ulovligt. Jeg forestiller mig at du holder meget af dine forældre også selvom de gør ting, som er voldsomme og ubehagelige. Sådan ved jeg i hvert fald at der er mange der har det.

Nu gætter jeg bare, men måske du sidder med en følelse af at være bange for hvad der sker med dine forældre, hvis du fortæller andre om hvordan det er der hjemme. Er det noget du kan genkende?

Jeg kan godt forstå hvis du har det sådan. Alligevel synes jeg at det er enormt vigtigt at du får snakket med nogen om hvordan du har det derhjemme. På den måde kan I alle sammen få hjælp også dine forældre. Måske de også synes at det er ubehageligt, men at de også føler sig frustrerede. Det skriver jeg ikke for at undskylde deres måde at opføre sig på, men fordi de måske også har brug for hjælp til at være bedre forældre overfor dig.

Det er nemlig deres ansvar at du har det godt og føler dig tryg.

Nogen at tale med.

Har du en voksen tæt på dig, som d er tryg ved at betro dig til? Det kan være din lærer eller måske en ven/venindes forældre.

Et andet sted du også kan søge om hjælp er ved din kommunes anonyme rådgivning.

Du kan også ringe til din kommunes anonyme rådgivning for børn og unge. Du kan google ’anonym rådgivning’ og din kommunes navn for at finde nummeret. Hvis du er tvivl, kan du ringe til BørneTelefonen. Så kan vi finde nummeret sammen. Du kan også se her: din kommune – din Indgang

De taler med mange – og de kan også tale med dig om, hvordan du har det. Og hvilke muligheder kommunen har for at hjælpe dig. Du kan måske fortælle dem, at vi har foreslået dig at ringe til dem. Hvad tænker du om det?

Jeg håber at du enten ringer indtil os eller får snakket med en anden voksen om hvordan du har det derhjemme.

For nu vil jeg sende dig de varmeste tanker og et stort kram.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat