Brev

Vi har det svært…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære MLK,

Mange tak for dit brev, hvor er dejligt for jer sådan at have farmor og farfar så tæt på! 
Jeg vil prøve at svare på dit brev så godt jeg nu kan og håber, at jeg har forstået det du skriver rigtigt…

Du skriver, at det er svært i skolen i forhold til samarbejde og at arbejde i hold.. Jeg ved ikke, om det måske er noget i har talt med dine lærere om? Nogle gange glemmer lærere helt at kigge ordentligt efter og se, at der er nogen der tit kommer til at arbejde alene..

Måske det kunne være en ide at minde dem om, at det er svært? Det er de voksnes ansvar, at alle er med på en ordentlig måde i undervisningen.. Jeg ved ikke, om du eller dine forældre måske havde mod på at tale med dine lærere om det?

Du skriver, at din mor bliver lidt ubehagelig engang imellem, når hun drikker.. Jeg ved ikke, om det er noget I nogensinde har talt om i familien? Måske du kunne tale med din far om det, nogen bedsteforældre eller nogen andre du stoler på? Nogen gange ved forældre faktisk ikke, at de bliver ubehagelige, når de drikker.. Måske man kunne tale med hende om det?

Der findes en hjemmeside der hedder

http://www.dedrikkerderhjemme.dk

det er et projekt som, gratis og anonym rådgivning til børn og unge fra hele landet, der påvirkes af forældrenes alkoholproblemer. Man kan stille spørgsmål til brevkassen og skrive med andre unge derinde. Jeg ved ikke, om det kunne være en ide for dig at kigge lidt der?   

Jeg er rigtigt ked af at høre, at det er lidt svært med pengene hjemme hos jer i øjeblikket.. Men jeg tænker om dine forældre ved at du bekymrer dig så meget i forhold til, hvordan tingene kommer til at gå?

Jeg synes, det er rigtigt fint, at du har tilbudt at i kan holde din konfirmation et billigere sted, men jeg tænker måske, at det kunne være en ide at fortælle dem de bekymringer du har? Penge og hvordan alle tingene skal hænge sammen derhjemme er voksen ting, og det kan være meget svært at finde hoved og hale i, når man er barn.. Derfor får børn tit ikke så meget af vide om penge og hvad der er svært..

Nu ved jeg jo ikke hvordan det er hjemme hos dig, men måske dine forældre slet ikke ved hvor meget du går og tænker over de ting du hører?

Jeg håber rigtigt meget, at du kunne bruge mine svar.. Hvis du har flere spørgsmål, eller der er noget jeg slet ikke har forstået, er du meget velkommen til at kontakte BørneChatten eller BørneTelefonen.. Begge steder sidder der voksne, der er klar til at give råd og vejledning..   

Mange venlige hilsner
BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat