Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Utilpas i eget hjem

Hej Bb

Jeg har gennem et par år nu, følt mig utilpas i mit eget hjem.

Jeg er en pige, som har nemt ved, at farer op i det røde felt, det vil jeg gerne indrømme, men min familie (mor, far og 2 søstre) er ved at gå mig lidt for meget på nerverne.

Altså, mine forældre har ikke selv været de bedste i skolen, så nu ønsker de selvfølgelig, at jeg får gode karaktere, så jeg næsten frit kan vælge, hvilket job jeg vil have.

Det er fint, at de gerne vil hjælpe og rent faktisk prøver at hjælp, men det ender tit i et skænderi, fordi jeg mener det ene og mine forældre noget andet.
 
Fx idag, hvor jeg skulle svarer på 3 spørgsmål om økoturisme. Jeg søgte på nettet hvad det betød og der stor økonomisk turisme, så det troede jeg jo.

Så kommer min far og siger ‘nej nej det er forkert, det er økologisk turisme’.

Jeg forklaret ham, at det var det, jeg fandt og at det ikke var det, jeg spurgte ham om. Han bliver ved med at kører i det hvorefter det så ender i et kæmpe skænderi om, at jeg ikke skal tro, at jeg er ved mere end dem ovs…

Et andet problem er mine 2 søstre.

Den ene går i en klasse, som styres af 4 ‘dronninger’. Min søster er en af de 4, så den facade hun har på i skolen, er også på herhjemme, så hun deler tit en sviner ud, hvis hun mener, at man har været uretfærdig eller hvis hun bliver irriteret om morgnen, hvilke er meget nemt og næsten uundgåeligt.

Når vi hygger i sofaen en gang imellem, hvor vi ligger og prikker og småkilder hinanden lidt, laver hun nogle gange et ansigt, som rent faltisk skræmmer mig. Hun sætter tænderne i underlæben, åbner munden, så godt hun nu kan og smiler halvt.

Når hun laver det ansigt, ved jeg, at jeg skulle have stoppet hende, for nu ender det galt. Hun er i et irriter-alle-mode, hvor man skal konfrontere hende, for at få hende til at forstå, at man rent faktisk ikke gider hende, lidt ligesom en hund.

Vi to kan bare ikke sammen og det ender ofte galt, når vi fx er alene i et rum i huset, selbom bores forældre er u rummet lige ved siden af.

Det værste er, at hun altid skyder skylden på mig, selvom vi tit er lige gode om det. Hun frem provokereend reaktion, som hun kan gå over at tude til vores forældre om.

Som regel er den reaktion, at jeg er fysisk ved hende.

Min anden søster, som er den mindst (jeg er den ældste), er en rigtig lille prinsesse, som tror hun kan gøre, hvad hun vil. Hun nægter at lytte til min far om klogt tøjvalgt og fodtøj om morgnen og skælder totalt ud, hvis man ikke lige forstår de første 2 gange hun forklare en ting, hun har det nemlig med, at snakke meget hurtigt eller mumle.

Vi kan sagtens sammen for det meste, men hun kalder mig tit mongol, idiot, kælder, bitch, røvkælling og en enkelt gang luder. Det skal lige siges at hun kun er 8 år!

Samtidig med det, kan hun finde på, at slå og sparke ud efter en, hvor meningen er, at slagene skal ramme en.

Min mor har ligesom mig, et stort temperament og en meget kort lunte.

Hun vil gerne have, at jeg laver ALLE min pligter, lektier og andre gøremål. Hun venter, at tingene er lavet, når hun har sat en tidsgrænse. Den tidsgrænsen overholder jeg som regel ikke, da jeg godt kan lide at gøre tingene i sidste øjeblik…

Samtidig med det, råber hun også tit, hvis hun bliver vred og irriteret.

Hun mener også at vi er højlydte og kan finde på at trampe ud i køkkenet efter aftensmaden, trampe videre op ad trappen, smække døren til deres soveværelse og blive der indtil sent på aftnen. Hun kan simpelhent ike magte høje lyde eller musik i baggrunden. Det stresser hende virkelig, siger hun.

Vi kan ikke sammen i hverdagen. Hun stresser rundt, udsender ordre her og der, bliver fustreret meget nemt, hvis vi gør noget forkert og enkelte gange flipper hun.

Når hun kommer hjem fra arbejde, er hun træt, fordi hun cykler 6 km frem og tilbage, samt et par ekstra hen til de forskellige steder. Alt i alt udsender hun ren negativ energi.

Min far og arbejde 6 dage om ugen fra 8-18.30 i hverdagene og 9-14 i weekenden, så han er ret smadret når han kommer hjem.

Han har en længere lunte end mig og min mor, men er efterhånden begyndt at skælde meget ud.

Han hjælper mig som regel med lektier i alt andet end dansk, hvilket betyder, at jeg oftest skændes med ham på det punkt. Han er bestemt og mener hvad han siger.
 
Vi kan godt sammen og det er faktisk ham, som jeg har det bedst med, men vi skændes også tit.

Jeg skændes jo stortset med dem alle og har det faktisk ikke så godt med, at være hjemme.

Jeg går stadig på klub, men gider ikke rigtig være der, fordi der ikke er nogle fra min egen klasse.

For en månede siden begyndte jeg til ridning med Ungdomsskolen, så der er jeg ude af huset. Jeg er også rigtig glad, for at omgås heste, fordi det er store, dejlige og forstående dyr, som altid giver en et smil på læben. Men ridning er en dyr sport, så jeg har aldrig før gået til det dsv.

Vi har snakket om, at jeg skal på High School i Canada (Brooks), fordi jeg kender en dreng, som godt nok er nogle år ældre end mig, og så kunne jeg få en pause, men problemet er, at det koster mange penge og vi har ikke ligefeem røven fuld af penge.

Ellers har vi snakket om efterskole, men mine forældre syntes det ville være synd, når jeg er så dygtig i skolen, fordi ‘niveauet fagligt er lavere end i folkeskolen’

Jeg vil entelig bare gerne lidt væk.

Psykolog er vi i kontakt med, men mine forældre gidr ikke rigtig mere, fordi de mener, at det ikke hjælper.

Jeg håber i kan hjælpe.

Tak på forhånd -X’eren

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du Tak for dit brev. Nøj, jeg kan godt forstå, at du synes det er en svær situation. Det lyder til, at du er ved at være fyldt op på flere områder. Det er godt, at du kan mærke efter, hvordan du har det, og at du reagerer på det ved at skrive herind – det er så flot gjort. Det kan være svært at finde frem til, hvad man skal gøre, når man synes det er svært derhjemme. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du på en måde oplever at stå med dine tanker alene. Er det mon rigtigt forstået? Det lyder som en værdi for dig, at familien er et rart og trygt sted, med god stemning og hvor man kan være sig selv. Det er en rigtig god værdi at have, og det er faktisk også meget vigtigt at have det godt i sin familie, når man er barn. Jeg har delt svaret op for at gøre det mere overskueligt for dig, da det er ret langt. Det håber jeg er okay.    Forhold til forældre: Når jeg læser dit brev, skriver du om forskellige hændelser, hvor I kommer til at diskutere eller har familiemønstre, som du ikke synes er rare.   Det lyder til, at din mor ikke altid har overskud til de ting, som du godt kunne tænke dig. Du skriver, at din mor nogle gange går ned for at hente mad og så op på deres soveværelse for at være for sig selv. Jeg tænker, om du har talt med dine forældre om, at du synes, det kunne være hyggeligt, hvis I alle spiste sammen? Det kan være, at dine forældre slet ikke har tænkt over, hvordan det opleves for dig. Det kan være sådan, at man sommetider føler, at man selv har et ansvar for, at det hele bare forløber og kører som det skal i ens familie. Det kan føles som et enormt ansvar, hvor man på en måde går på ’listesko’, for at behage andre. Jeg ved ikke, om du har oplevet at have det på den måde? Det er faktisk sådan, at det er dine forældre, der skal holde styr på jeres familie og have overskuddet til at kunne skabe gode rammer. Du er barn, og derfor skal dit ansvar ikke være det samme, men mere handle om, hvordan du selv agerer og tager del i hjemmet. Hvad tænker du mon om det?   Du skriver, at der er en psykolog tilknyttet til din familie. Nogle gange kan det være nødvendigt at få hjælp udefra, så familiemønstret kan blive anderledes og det kan i den sammenhæng være en god ide med psykologkontakt. Hvis psykologen er tilknyttet hele jeres familie kan I jo tale om, hvordan I er sammen derhjemme og hvilke rammer I har. Hvis du selv har samtaler, kan du få fortalt om, hvordan du har det i hjemmet og få hjælp fra psykologen. Hvis din familie ikke synes, det fungerer lige nu med psykologen, så er en mulighed at henvende sig på Familiecentret i kommunen. Man kan først henvende sig anonymt og få råd og vejledning. Derudover kan man også nogle gange få samtaleforløb alt efter ens situation.Du skriver, at der kan opstå diskussioner, når din far og dig laver lektier. Vil det mon være en mulighed at tale med din far om, hvordan I kan lave lektier sammen uden, at I kommer op at skændes? I kan for eksempel have ”time-out”, hvis nu en af jer bliver lidt sur. Så kan I lige tage en pause, inden I går videre. Hvad tænker du om det og hvad kunne ellers hjælpe? Du skriver om udenlandsophold eller at tage på efterskole. Efterskoler giver ofte en hel masse oplevelser, som er med til at udvikle én personlig. Mange synes det er rart at komme væk for at prøve noget helt andet og ”stå på egne ben”. Det er sådan, at der ofte er mulighed for at søge om økonomisk støtte til efterskoleophold. Det er noget, som dig og din familie kan undersøge nærmere. Der er også efterskoler, hvor man kan fordybe sig i enkelte fag eller få hjælp i fag, som man finder svære. Der er nemlig mange forskellige former for efterskoler.  
Forhold til søstre Jeg kan godt forstå, at du ikke synes det er rart, når dine søstre taler sådan, som du skriver i brevet, og prøver grænser af. Hvis din midterste søster prøver grænser af og du kan mærke, at det bliver for meget for dig, så er en mulighed for eksempel, at du går ind i det rum dine forældre er i eller op på dit værelse frem for at blive fysisk overfor din søster. Vil det mon være en hjælp? Derudover prøver mange mindre søskende også grænser af, måske for at få en bestemt reaktion fra dig. Det kan nogle gange være godt at huske sig selv på. Nogle gange kan man som den ældste tænke, at man skal opdrage på sine søskende. Men det er faktisk dine forældres opgave. En ide kan være at tale med dine forældre om det, uden at dine søstre er der. Det er vigtigt, at det ikke bliver en snak om skyld, hvor I går i forsvarsposition, eller at I kommer til at diskutere din del i det. Men du kunne sige til dem, at du bliver ked af, at de opfører sig sådan overfor dig, og at du ikke bryder dig om det. Det vil være godt, hvis I taler på et tidspunkt, hvor I ikke lige har skændtes, for så kommer det hele let til at omhandle personlige ting og ikke, hvad I i fællesskab kan gøre. I kunne fx alle i familien tale om sproget i hjemmet eller lave bestemte regler for, hvordan man er sammen hjemme hos jer. Hvordan tror du, det ville være?

Det er godt, at du har fundet en sportsgren, som du kan lide, og hvor du kommer lidt væk hjemmefra og får vendt tankerne over på noget andet. Det kan gøre, at man lige får lidt luft for det, som ellers fylder og at man på en måde kan være en anden i det tidsrum. Jeg tænker, at det kan være godt med nogle faste aftaler eller aktiviteter om ugen, hvor du kommer hjemmefra. Så kan det også være, at du får det anderledes med din familie, når du er hjemme. Hvis du ikke kan blive ved med at gå til ridning, så kunne en mulighed være at gå til en anden sportsgren.   Du kan også ses med dine veninder eller venner efter skole, og lave hyggelige ting sammen med dem. Hvem ville være gode at ses med og hvad kunne være hyggeligt at lave? Måske har du andre fra din familie tæt på hjemmet, som du også kan besøge en gang imellem, både med dine søstre, men også bare dig, hvor du kan være dig selv og få talt om de ting, som du har lyst til at tale om. Hvem i din familie ville være gode at besøge? Det kunne for eksempel være bedsteforældre, en moster eller andre.

Jeg håber, at det her svar kan hjælpe dig med din situation. Hvis du har brug for at tale videre om det, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Du vil være helt anonym, når du ringer, dvs., at vi ikke ved, hvem du er, når du ringer ind.   Mange hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat