“Tvangsgift” med min en fra mit eget land
Kære brevkasse.
Jeg er en muslims pige på snar 18 år. Jeg er halv tyrker og halv dansker.
Jeg er nået der til, hvor det ikke kun er min mor der snakker med mig omkring drenge, men også min far.
Han tog fat i mig for her ikke så lang tid siden, og sagde at han forventede at jeg giftede mig med en fra Tyrkiet (hvilket min mor ikke synes jeg skal, da hun gerne vil have jeg selv skal vælge)
men problemet er, at jeg jeg ikke har lyst til, at blive gift med en fra Tyrkiet.
Og da jeg sagde det til min far (og grinte lidt imens) blev han virkelig sur, og derfor måtte jeg hurtigt sige ej rolig nu.
Men det ikke noget jeg vil snakke om nu.
Og jeg er rigtig bange for, at der sker totalt dram, hvis jeg en dag kommer med en, som enten ikke er fra Tyrkiet eller en som ikke er muslim.
Og det skal så lige siges, at han er slet ikke så stram med mime brødre.
Min bror må gerne have hans danske kæreste med hjem osv.
Jeg må gerne drikke, tage i byen og tage til fest osv.
Men det er bare det med hvem jeg skal giftes med der er problmet.
Har i nogen råd til hvordan jeg skal fortælle min far at jeg ikke vil giftes med en tyrker, hvis nu det kommer på banen igen eller hvis jeg finder en som ikke er tyrker.
Mvh. En fustreret pige.
"alene" hør andres fortællinger
Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.