Brev

“Tvangsgift” med min en fra mit eget land

Kære brevkasse.

Jeg er en muslims pige på snar 18 år. Jeg er halv tyrker og halv dansker.

Jeg er nået der til, hvor det ikke kun er min mor der snakker med mig omkring drenge, men også min far.

Han tog fat i mig for her ikke så lang tid siden, og sagde at han forventede at jeg giftede mig med en fra Tyrkiet (hvilket min mor ikke synes jeg skal, da hun gerne vil have jeg selv skal vælge)

men problemet er, at jeg jeg ikke har lyst til, at blive gift med en fra Tyrkiet.

Og da jeg sagde det til min far (og grinte lidt imens) blev han virkelig sur, og derfor måtte jeg hurtigt sige ej rolig nu.

Men det ikke noget jeg vil snakke om nu.

Og jeg er rigtig bange for, at der sker totalt dram, hvis jeg en dag kommer med en, som enten ikke er fra Tyrkiet eller en som ikke er muslim.

Og det skal så lige siges, at han er slet ikke så stram med mime brødre.
Min bror må gerne have hans danske kæreste med hjem osv.

Jeg må gerne drikke, tage i byen og tage til fest osv.

Men det er bare det med hvem jeg skal giftes med der er problmet.

Har i nogen råd til hvordan jeg skal fortælle min far at jeg ikke vil giftes med en tyrker, hvis nu det kommer på banen igen eller hvis jeg finder en som ikke er tyrker.

Mvh. En fustreret pige.

Pige, 18 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år,

Tak for dit brev. Det er godt, at du har skrevet. Der er mange muslimske piger, som har de samme tanker og problemer som dig.

Det er dejligt at læse, at dine forældre giver dig lov til at feste og drikke. Jeg forstår godt, at det fylder meget inde i dig, at der ligger en forventning om, at du bliver tyrkisk gift.

Jeg læser dit brev som om, at stemningen bliver meget dårlig, hvis du bringer dine tanker på banen om, at du selv vil bestemme, hvem du skal giftes med. Jeg kan godt forstå, at det så bliver svært for dig at snakke med din far om. Men det er ikke rimeligt, at du skal gå og tænke over det i hele din ungdom.

Jeg tænker, at det er vigtigt at din far får at vide, hvordan du har det med hans udmelding og den stemning, han skaber, når I snakker ægteskab og kærester. Kan dine brødre hjælpe dig med sådan en snak? Eller måske din mor?

Kender du måske nogen andre muslimske piger, som du kan snakke med om, hvordan de har taget den slags snakke derhjemme?

Nu er du jo 18 år, hvilket jo her i Danmark betyder at du er myndig og selv kan bestemme, hvordan du ønsker at leve dit liv og med hvem du ønsker at gifte dig. Men det er forståeligt, at du ønsker din far støtter dig, uanset hvilket valg du tager. Måske finder du en muslimsk fyr, og så er der jo nok ikke noget problem med din far, men hvis du finder en fyr, som ikke er muslimsk eller tyrkisk, så kunne du måske lade din far møde ham, så han ved selvsyn kan se, at hans datter har fundet en sød fyr også selvom han ikke lige har de værdier, som din far sætter højt. Din far er jo bærer af en kultur og har nogle rødder, der gør han måske tænker anderledes end dig, der vokser op i den danske kultur og med de danske rettigheder. Men jeg håber I kan få en god snak, hvor han forhåbentlig vil løsne lidt op og lade dig følge dit hjerte, med hvem det end måtte være.

Jeg tænker, at du vil kunne få god hjælp og svar på dine helt relevante spørgsmål ved at ringe eller skrive til etniskung.dk telefon 70 27 76 66.

De bedste hilsner BørneTelefonen