Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

to many problems to handle

hej

jeg er en pige på 16 år

jeg er gået ned med stress og kan ikke mere nu,

den eneste grund til at jeg stadig lever er på grund af min lillebror, min mor og mine 2 søskende, som jeg elsker over alt på jorden.

mit liv er noget lort jeg har haft en retssag kørende med min far siden jeg var 0 år gammel og i løbet af de 16 år jeg har levet har han bortført mig 2 gange.

han har en tendens til at starffe mig når det ikke går efter hans hoved.

hans kone altså min stedmor har også slået mig igennem hele min barndom og da min mor og jeg meldte hende til politiet gjorde de ikke en skid ved det.

her for omkring 2 år siden er jeg flyttet og til det sted jeg er flyttet hen kalder alle mig luder bare fordi jeg går i noget andet end de andre gør, alle siger jeg flasher hele mit forparti og at jeg viser min røv, altså selvom min kæreste hentyder at jeg er luder. det er frustrerende og leve sådan her jeg har altid været utrolig omsorgsfuld og tænkt på andre, men får aldrig noget tilbage.

tror bare det ville være nemmere at hoppe ud med falskærm og så ha lavet hærværk på den først uden nogle så det og så lukker den ikke op, eller jeg bliver skudt i hovedet så jeg ikke overlever.

har for mange problemer til at jeg kan fixe dem

jeg leder efter tilgivelse til min far og min stedmor og jeg har endt med at skubbe alle andre væk. 🙁

og min historie fortsætter den ender aldrig

jeg har kun oplevede dårlige ting så folk brokker sig over at jeg aldrig smiler, bare de vidste det

 

hilsen pigen hvis liv aldrig begyndte

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16

Hvor er det altså bare godt, at du valgte at skrive herind. Når man som du oplever at have for mange problemer til, at man kan fixe dem, er det rigtigt vigtigt, at man beder andre om hjælp. Det kan virke meget overvældende, og man kan meget nemt miste overblikket, hvis man selv skal fixe det hele. 

Problemerne, du oplever, er ikke din skyld. De er ikke dit ansvar. Derfor er det også kun rimeligt, at andre hjælper dig med at få løst problemerne – et efter et. Jeg vil meget gerne give dig nogle idéer til, hvem, der måske kan hjælpe dig. Ligesom alle andre unge, har du nemlig ret til et godt liv, hvor der ting at glæde sig over – og hvor der også er grund til at smile.

Du har haft et voldsomt og turbulent forhold til din far og din stedmor. Du har haft modet til at være åben omkring de fysiske overgreb fra din stedmor. Og du og din mor har endda meldt hende til politiet. Desværre oplevede du, at politiet ikke gjorde noget ved sagen. Det er ikke i orden. Politiet har pligt til at tage sådanne sager meget alvorligt.

Jeg forstår på dit brev, at du stadig ser din far og stedmor? Det må være hårdt for dig, når de ikke har behandlet dig godt. Derfor tænker jeg på, om I har fået noget hjælp? Ellers kunne du overveje at kontakte din kommune og høre om dine muligheder. Det kunne både være psykologhjælp efter de voldsomme oplevelser, og det kunne være hjælp til hele familien. Du kan ringe til kommunen anonymt og tale med rådgivningen. Du finder nummeret ved at google din kommunes navn + anonym rådgivning. 

Du skriver i brevet, at du leder efter tilgivelse til din far og stedmor. Hvorvidt du tilgiver dem eller ej, er din egen beslutning. Men det, de har gjort, kan være svært at tilgive. Til gengæld kan det måske være nemmere at komme videre med dig selv bagefter? Måske har du en masse ting, du gerne har villet sige til din far og stedmor, men som du aldrig har fået sagt? Måske kunne du skrive nogle af de ting ned i et brev, du kunne sende til dem? Det kunne måske blive indledningen til en snak om fortiden. Og en snak, hvor I måske kunne snakke om, hvilke muligheder der kan være i fremtiden?

Jeg synes ikke, det er i orden, at folk omkring dig kalder dig luder. Du har selvfølgelig ret til at gå i noget andet tøj, end det, de andre går i. Præcis som de andre har ret til at gå i det tøj, de nu har valgt at gå i. Og det er slet ikke i orden, at din kæreste antyder, at du er luder. Din kæreste skal bakke dig op. Har I et godt forhold, hvor han respekterer dig? Ellers synes jeg, du nøje skal overveje om forholdet er godt for dig. 

Er det i skolen, du bliver kaldt ting? Så kunne det måske være en god idé at snakke med en lærer. Skolen har pligt at få stoppet sådan noget. Og måske kunne læreren sørge for, at klassen kunne få en god snak om, at folk er forskellige, og skal have lov til at være det?  Måske tænker du, at det er svært at tale med en lærer. Men tit er det en lettelse, når man først får fortalt, hvordan man har det. 

Jeg håber, at det vil lykkes for dig, og at smilet kommer tilbage på dine læber. Du er omsorgsfuld og elsker din mor, lillebror og to søskende. Du tænker på andre. Du har i den grad gjort dig fortjent til at blive elsket af alle omkring dig. Husk, at du altid er velkommen til at skrive eller ringe – vi vil meget gerne støtte dig på vejen mod at få det bedre.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat