Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skjult forhold

Jeg har skrevet dette brev, og det er meget rodet, med lidt hist og pist her og der. Men dette er mit liv. Jeg håber, at i forstår mit problem.

Hej.

Jeg er en pige fra en muslimsk familie.

Jeg har været kærester med en etnisk dansk dreng i snart fem måneder.

Han er to år ældre end mig men han er virkelig mit livs kærlighed. Jeg var hans første kæreste og han er min.

Jeg har holdt dette forhold skjult fra mine forældre, da det ikke er tilladt at have kærester. Det er tilladt, at gifte sig med andre nationaliteter men min familie synes at man skal være i den rigtige alder (20+ og i gang med uddannelse). Min familie synes også, at man skal gifte sig med en muslim.

Jeg har mødt hele hans familie, mens min egen slet ikke ved at han findes.

Jeg går hverdag og tænker på, hvordan jeg nu skal lyve overfor mine forældre, for at møde min kæreste. Jeg er virkelig bange for, at mine forældre finder ud af det. En gang fortalte jeg min mor, at jeg skulle på arbejde. Jeg løj desværre og tog hjem til min kæreste og hun fandt ud af at jeg løj. Jeg fortalte hende, at jeg var sammen med min bedsteven og hun sagde at jeg aldrig måtte mødes med ham uden for arbejdet, da andre fra min familie kunne have set os sammen på gaden, og det ville give mig et dårligt ry.

Men jeg lyver stadig til hende, for at møde ham.

Det skal lige siges, at jeg mistede min mødom til denne fyr, som også mistede sin til mig. Det er slet ikke tilladt som muslimsk pige, at have sex før ægteskab. Men denne synd begik jeg også.

Jeg har længe haft et lidt dårligt forhold til min mor. Vi taler godt sammen osv, men nogle gange begynder vi at skændes og jeg hader det. Jeg ved at hun elsker mig, men jeg bliver bare så såret når vi skændtes, da det er over ligegyldige ting.

Jeg elsker min familie så højt! Det er simpelthen ikke noget jeg vil miste. Men på den anden side elsker jeg også min kæreste.

Jeg vil så gerne introducere min kæreste og hans familie til min egen. Men jeg ved, at de ikke vil bryde sig om det. Da jeg kun er 16 år.

Jeg er 100% sikker på, at de vil tage imod det hvis jeg var op i 20’erne og i gang med en uddannelse. Men det vil de 100% ikke nu, da de stadig ser mig som et lille barn.

For at være ærlig, er jeg ikke praktiserende muslim. Jeg går ikke med tørklæde, jeg har drukket før osv. Jeg ber ikke men jeg tror stadig på at der er en Gud. Min familie er heller ikke særlig praktiserende. Min mor kan be en gang imellem, men hun gør det ikke fast. Hun går med sådan et tørklæde-slør som sidder løst. Min famile går mere op i den kultur (som jeg kommer fra). De går op i hvordan resten af vores familie vil se os. Og jeg tror det er det, der præger dem mest.

Jeg har mine dage, hvor jeg gerne vil være fri og gøre alt det jeg vil. Men så kommer jeg i tanke om mine forældre og religion. Det stopper mig fra det hele.

Min kæreste derimod er ateist, og hans familie er kristen. Jeg har talt med min kærestes forældre og det ved at jeg holder dette forhold skjult. De har sagt flere gange til mig, at jeg skal sige til hvis jeg har brug for hjælp. Og at de altid vil være til rådighed.

Resten af min familie er generelt okay imødekommende mod nye kulturer. F.eks havde min fætter en etnisk dansk kæreste og det tog min onkel godt imod. Min egen bror er gift med en pige fra arabisk kultur. Så vi er ret imødekommende. Det handler mere om alderen. Min familie synes ikke man er klar til at “lege” med drenge som -20 år.

Jeg har længe haft i tankerne, at jeg bare skal stoppe forholdet med min kæreste. Vi kunne tage en pause og mødes igen når jeg er 20. Men jeg ved bare, hvor ondt det ville gøre på ham, og jeg tør slet ikke bringe ordene “slå op” foran ham. Da han ved, at jeg har disse tanker, og bare den mindste snak om det, stopper han samtalen.

Han hader, at vi ikke kan vise vores forhold offentligt, at min familie ikke kender ham, at jeg skal lyve hele tiden overfor for mine forældre, at vi ikke kan tage i biografen osv. Men han prøver, at forstå det pga han ikke vil miste mig.

Hvad skal jeg gøre?

Jeg er så træt af, at lyve, men jeg bliver nød til det. Da jeg elsker min kæreste for højt.

OBS: Det kan sagtens være, at du tænker “Hun er kun 16”. Men det skal lige siges, at jeg er virkelig moden. Jeg klarer mig suværent i skolen, og passer mine ting. Jeg har tænkt mig, at blive læge i fremtiden (min drømme uddannelse), så jeg kan blive set som noget stort af min familie. Så jeg kan beslutte som jeg vil. Min kæreste er også meget moden og han faldt for min modenhed. Det skal lige siges, at min familie på ingen måde er ekstremister. Jeg har haft en fremragende opvækst, så jeg er ikke blevet slået eller blevet tvunget på nogen måde. Jeg vil gerne have, at I ser dette som et mennesker der ber om hjælp. Ikke med et islamisk syn, da jeg allerede ved at alt jeg har gjort er direkte synder i islam. Jeg vil blot ses som et menneske der ber om hjælp eller bare lidt trøst.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16-årige pige

Tak for dit brev, som forklarer dit svære dilemma meget fint. For en god ordens skyld: Du må ikke frygte, at jeg læser dit brev som et spørgsmål om, at du er en pige med en undertrykkende muslimsk familie, som du gerne vil slippe væk fra. Tværtimod. Du fortæller, at du klarer dig godt, at din familie er kulturelt og religiøst tolerant, og at du elsker dem og de dig. Især det sidste er det vigtige.

Din familie tolererer bare ikke kærester – dvs. sex før ægteskabet – i hvert fald ikke før du er i 20´erne. Her tror jeg, de fleste danske forældre for bare 40-50 år siden ville have været 100 % enige med dine afghanske forældre. I 2017 opfattes sex bare slet ikke som ”livsfarligt” blandt etniske danskere. Sikkert fordi sex ikke automatisk medfører børn nu.

Det ved dine forældre selvfølgelig også godt. Men deres værdier om, hvordan en pæn pige skal opføre sig, er svære at ændre af kulturelle grunde. De vil gerne passe på dit ry, så det er godt og uden ”pletter”. De ser dig som et barn, fordi du er DERES barn.

Din generation af unge med anden etnisk baggrund kommer nogle gange i klemme mellem jeres forældres værdier og det danske samfund, som slet ikke respekterer de værdier længere. I dag er værdien snarere, at sex før ægteskab er godt, så man er sikker på at gifte sig med en person, som man også passer sammen med intimt.

Jeg spekulerer på, om der kan laves nogle kompromisser? Kunne du til en start fortælle din mor, at du har mødt en fyr, som du er kommet til at holde meget af. Og at du derfor står i et dilemma mellem dine følelser og din lyst til at respektere dine forældres værdier. Du behøver ikke fortælle i første omgang, at I allerede er kærester. Og du behøver ikke fortælle, at du har haft sex med ham. For ind i mellem kan sandheden måske være for stærk.

Kunne du sige til dine forældre, at du elsker og respekterer deres holdninger, og at du ved, at de bare gerne vil passe godt på dig og dit gode rygte? Kunne du forklare dem, at deres værdier desværre ikke matcher det liv, du har mulighed for at leve i Danmark? At en kæreste i dagens Danmark ikke betyder farvel til uddannelse?

Hvis I får den snak, kunne du måske på sigt fortælle, at du er blevet kæreste med ham. Du kan evt. love dem, at du vil afholde dig fra at gå på gaden med ham lige nu, men at du gerne vil have at de møder ham. På den måde kunne de lære ham at kende, så han ikke er en ”farlig fremmed” mere.

Måske kunne det også være en mulighed, at din familie på sigt besøgte hans familie, så de kan føle, at I unge virkelig mener det alvorligt. Og så dine forældre kan opleve, at han kommer fra en god og ærlig familie? Jeg tror nemlig, at det måske kunne berolige dine forældre at tale med hans forældre.

Du ved bedst, om mine forslag overhovedet er en god idé. Men jeg tror ikke, at du kommer udenom, at du skal kæmpe med dine forældres traditionelle måde at se tingene på. Heldigvis er de på mange måder tolerante, så mon ikke der kan findes en løsning..?

Hvis du vil tale med nogen som kender til din problemstilling og garanteret har stor erfaring på præcis dette område, så kontakt RED+ Center.  Selvom du langtfra står i en meget dramatisk situation, så kan du sikkert alligevel have gavn af at tale med dem?

Du kan også altid kontakte os igen for mere rådgivning.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat