Brev

skilsmisse

hej børnetelefonen

jeg er en dreng på 11 snart 12 år.

mine forældre er lige bleven skilt.

Mig og min mor kommer hele tiden op og skændes.

Oppe i skolen går det heller ikke godt. mine venner tror jeg er ved at blive træt af mig.

min far er mega sur på min mor fordi at det var hende der ville skilles og han ville ikke.

jeg syntes mit liv er gåret mega dålidt siden de blev skilt.

jeg glemmer tit de ting min mor siger jeg skal gøre og så bliver hun mega sur. og hun er også regti ged af det selv om at det var henne der ville skilles. jeg er heller ikke så god til at snakke om det

jeg går helt i baglås jeg ved ikke hvad jeg skal sige og sådan.

jeg håber virkelidt at jeg for svar.

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 11 år

Det er rigtig svært, når ens forældre skilles - alle de følelser der kommer og alt forandres. Alle er enten kede af det eller vrede. Det er helt forståeligt, at du også er ked af det, glemmer ting og føler, at det ikke går så godt lige nu. Når man er ked af det, og har meget at tænke på, kan man hurtigere blive uvenner med sine forældre – sådan som du oplever det med din mor. Man har heller ikke så meget overskud til sine venner eller skolen. Jeg tænker, det er derfor, dine venner måske tror, at du er ved at blive træt af dem.

Derfor er det godt, hvis du kan få sagt eller skrevet det til dine venner, at du ikke har det så godt fordi, dine forældre er blevet skilt. Så de ved, at du rigtig gerne vil venner. Måske kan du få din lærer til at hjælpe dig?  Vil det være en idé?

Der er nok også andre i klassen, som ved hvordan det føles, når ens forældre skilles. Måske kunne det også være rart, at snakke med dem om det?

Jeg kan godt forstå, at det er rigtig hårdt for dig, at dine forældre er vrede på hinanden. Måske kan du sige eller skrive til dem begge to, at du ikke har lyst til at høre, at de taler grimt om hinanden, eller er vrede på hinanden. Så de ved, at du bliver ked af det og faktisk har brug for, at de passer på dig.

Selv om de er blevet skilt, er de stadig dine forældre, og du har ret til at holde lige så meget af dem begge to som før.

Hvis du har en sød lærer eller en anden voksen - måske en i familien, kan du måske snakke med ham eller hende. Hvis man holder dem inde i sig selv, kan de vokse sig større og større, og så kan man blive endnu mere ked af det. Når man får snakket om det, kan man få den ud – selv om man selvfølgelig stadig vil være ked af de, så hjælper det.

Der er rigtig mange børn, som også er glade for at ringe eller skrive med os på 116111 BørneTelefonen. Her kan du snakke med en rådgiver om det, der er svært. Det kan være en god måde at komme i gang, hvis du synes, det er svært at snakke med nogen, du kender.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

 

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat