Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Papfar

Hejsa.
min mor og far er skilt og min mor har så fundet en anden mand, de er gift fra ca. 1 år siden og min papfar har været kærester med min mor siden jeg var 5 måneder gammel.
jeg er virkelig ikke “gode venner” med ham. jeg kan slet ikke holde ud at have ham i huset. men det verste af det hele er at han bestemmer alt for meget over mig.
han bestemmer mere over mig end min mor gør.
Det han har mest kontrol over er min telefon, han tager den og begrænser den. jeg høre om aftenen når mine “forældre” tror jeg sover at min mor syntes ikke han skal begranse min telefon osv. men han bliver sur på min mor og siger hende imod.

jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, han for mig nogle gange til at ønske jeg var død 🙁

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13.

Tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver ind, når du ikke synes du bliver behandlet retfærdigt og er i tvivl om, hvad du bør gøre.

Du fortæller om dit forhold til din papfar. Det lyder til at I har fået en lidt skæv relation til hinanden. Du skriver, at han har været i dit liv siden du var fem måneder, det vil sige at han har været der størstedelen af dit liv. Jeg tænker på, om jeres relation altid har været sådan eller om der er sket noget, som har ændret det med tiden?

De fleste oplever, at når de rammer de ca. 13 år og begynder at blive mere selvstændige, så vil der automatisk opstå flere konflikter mellem dem og forældrene. Det sker fordi forældre tit også lige skal vænne sig til, at deres børn nu så småt er blevet ‘unge’ med egne holdninger.

Det lyder ikke særlig rart at han giver dig en følelse af, at du burde være død. Det er alvorligt. For sådan skal du ikke have det derhjemme. Du skal have det godt der hvor du bor. I Danmark har alle børn ret til omsorg, tryghed og blive behandlet med respekt. Du fortæller at du kan høre, at din mor forsvarer den måde han er overfor dig, når de tror du sover.

Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan fortælle din mor, hvordan du har det en dag, hvor I er alene. Jeg synes også, du er nødt til at tale med din papfar om hans opførsel omkring bl.a. din telefon, men jeg tror det vil være godt at starte med at tale med din mor selv. Hvad tænker du mon om det?

Jeg vil også fortælle dig at du har ret til at have et privatliv på nettet, ligesom du har ret til at have et privatliv ‘i det virkelige liv’. Du er i en alder hvor der sker meget i dit liv. Dine ‘forældre’ skal respektere at du gerne vil have et privatliv – også på din telefon. Men de har stadig ret til at opdrage dig på den måde, de synes er den bedste, indtil du er 18 år. Det kræver bare at de enige, og at du måske også tages med på råd.

Jeg håber at du får snakket med din mor først og fremmest, og at dig og din papfar får lavet nogle aftaler om, hvordan I behandler hinanden, så I kan få en bedre relation til hinanden.

Jeg ønsker det bedste for dig.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat