Kære 13-årige pige.
Jeg kan godt forstå, at du er blevet virkelig ked af det, og skuffet over din mors utroskab. Jeg kan forestille mig, at du har rigtig mange tanker om, hvad der kan ske, og hvad du skal gøre ved det.
Det du har set på din mors mobil, er noget dine forældre skal finde ud af med hinanden, og er noget som et barn slet ikke skal være en del af. Men nu, hvor du er blevet en del af den her ’hemmelighed’, så er det selvfølgelig ikke en mulighed at lade det ligge.
Om du skal fortælle det eller ej? Jeg kan godt forstå, at du ikke helt ved, hvad ud skal gøre. Det er så svært at være ’fanget’ med en hemmelighed, som ikke er din egen. Og jeg synes bestemt ikke at du skal gå med den ’hemmelighed’ alene.
Det er din mors hemmelighed, og ikke din. Det er derfor også en hemmelighed du ikke skal være en del af.
Det er de voksnes ansvar at finde ud af, hvad der skal gøres, og deres ansvar, at du ikke bliver klemt af deres problemer.
Som du skriver i dit brev, så var det et tilfælde at du lige så den besked den dag. Så det er deres ansvar at tage ’hemmeligheden’ væk fra dine skuldre. Du har nemlig hverken skyld eller ansvar i det her. Det vil aldrig være din skyld. Det er din mors ’hemmelighed’, og ikke dit ansvar. Det er virkelig vigtigt, at du husker det.
Mit råd til dig vil være at fortælle din mor, at da du skulle streame noget op på tv’et fra hendes mobil, og at der så kom en besked op, som har gjort dig ked af det.
Hvis det er for svært at få sagt, så synes jeg, du skal vise hende dit brev til os og svaret. Prøv at finde et tidspunkt, hvor I kan komme til at tale sammen uden at blive forstyrret. Og hvor din far ikke er hjemme. Når I er alene, så tænd din computer eller mobilen, og vis din mor brevet her i brevkassen.
Det er muligt, at hun til at starte med bliver lidt chorkeret over, at du nu ved, hvad hun har gang i. Og hun får sikkert også dårlig samvittighed over, at du har set de beskeder. Hvis hun ikke vil snakke om det, så vis hende mit svar til dig, så vil hun bedre kunne forstå, at du ikke skal gå med hendes ’hemmelighed’, og dine bekymringer alene.
Du kan også få en anden voksen til at hjælpe dig, hvis du synes det er for svært at gøre alene. Det kunne være en både du og din mor har tillid til. Måske en moster, mormor eller en af din mors gode veninder? Så kan du vise en af dem dit brev, og snakke lidt om, hvordan du har det, og hvad der måske sker, efter du har givet din mors hemmelighed tilbage til hende.
Uanset hvad, så skal du ikke gå med det alene. Hvis din mor bliver vred eller ked af det, så er det fordi hendes hemmelighed jo nu er blevet synlig for andre. Men hvis hun bliver vred på dig, så er hun helt forkert på den.
Det er nemlig ikke dig, der har været utro, og det er uansvarligt af hende, hvis hun forventer, at du skal være en del af hendes dårlige hemmelighed. Det kan INGEN kræve af dig. Men hun kan forhåbentligt også se, at hun har et stort ansvar for ikke at gøre dig til en del af ’hemmeligheden’.
Jeg håber, at du finder modet frem og får snakket med din mor eller en anden voksen, som kan hjælpe dig – så du ikke går med det hele selv.
Hvis du har brug for at snakke, så ring herind til BørneTelefonen på tlf. 116111. Du er anonym og det er gratis at ringe. Så har vi muligheden for at lytte til dine tanker, og sammen komme på flere ideer, som du kan bruge.
De kærligste kram BørneTelefonen
