Kære Pige på 13 år,
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har haft overskud til at skrive, så du ikke skal gå med det selv. Bekymringer har det nemlig med at vokse sig større, hvis man går med det selv. Jeg føler, at der måske er noget, du ikke har skrevet, og det er også helt i orden. Det vigtige er, at du har fået taget det første skridt mod hjælp ved at skrive til os – sejt!
Du føler, at din far misforstår dig, og at han tror, du kun vil ham ondt Det er rigtig frustrerende. Jeg kan også læse, at du føler dig uretfærdigt behandlet? Det er klart, at det føles voldsomt, hvis ens forældre ikke forstår, og din far griber til vold.
Nogle gange så reagerer voksne – også forældre – på usmarte måder, fx ved at blive vrede og skubbe. Det kan ske, når de bliver sure, forskrækkede, kede af det eller også bare, hvis de er trætte eller har travlt eller føler sig presset. Men uanset hvad, så er det ikke rart og bestemt ikke i orden at skubbe, som du også selv helt rigtigt selv skriver. Det lyder også som et voldsomt skub, som jeg godt forstår, at du skriver, er indviklet.
Det er vigtigt at din far får besked på, hvad det gør ved dig, at han opfører sig på den måde. Og at han får at vide, at det ikke er i orden at skubbe. Jeg tænker, at du skal have hjælp af en anden voksen til at snakke med ham og få lagt en plan for, hvordan I skal være en familie, hvor I behandler hinanden godt. Det kunne godt lyde til, at din far har brug for hjælp til at styre sig, men det er ikke din opgave, men det er vigtigt, at du får det fortalt, for at kunne få hjælp til jeres familie.
Har du mon nogle andre voksne i dit liv, som du kunne fortælle de her ting til? En lærer, et andet familiemedlem eller en anden god voksen? En, som du er tryg ved, og som du tænker kunne hjælpe dig med at gøre tingene bedre hjemme hos dig og få den rette hjælp til familien.
Til sidst vil jeg sige til dig: Du er lige præcis, som du skal være. Uanset hvad din far siger. Det håber jeg virkelig, du vil lytte til. Man kan godt miste troen på sig selv, hvis ikke der bliver troet på det, man siger. Man kan blive helt i tvivl om, om man nogensinde vil være god nok.
Jeg håber, du kan bruge svaret, jeg ved godt, at der er et skridt mere, du selv skal tage mod hjælp, og hvis det føles uoverskueligt, kan du starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor vi er klar til at snakke.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
