Kære pige på snart 14 år,
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har haft overskud til at skrive og række ud efter hjælp. Jeg kan godt læse, at det ikke er rart hjemme hos dig lige nu, og det er bestemt ikke i orden, at nogle unge skal have det sådan.
Jeg tænker, at dine forældre bestemt heller ikke synes, at det er særlig rart med jeres skænderier. Selvom det kun er din mor, der viser det. Jeg forestiller mig, at din far også kan være ked af det bagefter.
Det lyder til, at I kan skændes om det hele? Måske er I virkelig meget forskellige mennesker? I er i hvert fald to meget forskellige steder i livet. Du er teenager og er i gang med at udvikle dig fra barn til voksen og har nok også mere brug for privatliv? Som det er svært for dine forældre at forstå.
Dine forældre vil gerne passe på dig og har måske regler og ønsker om, hvad du skal, som du ikke har lyst til? Selvom de selv har haft din alder, så lyder det til, de har glemt, hvordan det var.
Tit synes forældre, at det er rigtigt svært, når deres små børn er blevet store og har egne meninger. Jeg ved, at sådan er det i mange familier. Det ved jeg godt ikke hjælper dig, men alligevel kan det måske hjælpe at vide, du ikke er alene.
Det betyder ikke, at det er i orden, som dine forældre opfører sig.
Ofte handler det om, at forældrene ikke helt føler, de har styr på, hvad de unge laver, og hvem de er sammen med. Kunne du prøve at invitere dine forældre lidt ind i dit liv? Fortælle dem lidt om, hvad du laver, og hvem du er sammen med. Måske invitere dine venner hjem, så dine forældre på den måde kan få lidt vished og lære dit ungdomsliv at kende.
Det betyder ikke, at dine forældre skal vide alt. Men lidt kan måske gøre en forskel.
Mon det indimellem lykkes jer at snakke sammen uden at skændes? Hvis det er muligt, vil jeg foreslå dig at fortælle dine forældre, at du er ked af de mange skænderier. Fortælle, at du ønsker, at I finder ud af, hvordan I kan være familie.
Du kan vise dine forældre dit brev til os og vores svar? Det kan være med til, at det er lidt lettere for dine forældre at forstå, at du virkelig er ked af det.
Du kan også skrive et brev, hvor du slutter med at foreslå en dag, hvor I snakker sammen og får lagt en plan for, hvordan I kommer videre som familie. Så kan dine forældre nå at tænke og snakke sammen inden.
Det er ikke sikkert dine forældre ved, hvordan de løser jeres udfordringer i familien. Du kan foreslå, at de kan ringe til Forældretelefon 35 55 55 57, hvor man som forældre kan få gode råd.
Jeg er lidt nysgerrig på, om det har været sådan hjemme hos jer længe? Eller er det noget, der er kommet inden for den seneste tid.
Jeg spørger, fordi jeg kommer til at tænke på, at vi får mange breve fra børn, som har det svært hjemme. Børn der føler, at deres forældre er mere sure, end de plejer.
Der er mange voksne, som er ved at blive helt bims og rigtig frustrerede over, at de ikke kan gå på arbejde. De kommer somme tider til at være mere sure og have en kort lunte over for deres børn. Det er ikke børnenes skyld, og derfor er det vigtigt, at man får snakket om det.
Det er selvfølgelig ikke okay at kaste med ting, som din far gør og skabe sådan en stemning, som du beskriver. Det er dine forældre, der har ansvar for dig og for at skabe et trygt hjem at vokse op i. Sådan lyder det ikke til at være lige nu.
Måske kunne det også være rart for dig at have lidt støtte fra en anden voksen. Er der en lærer på skolen, som du kunne snakke med om, hvordan det er derhjemme? Skolen har pligt til at hjælpe hele familien, når de kender til, at der er et problem som dit.
Jeg håber, du kan bruge svaret og holder fast i dit seje mod til at få hjælp.
Hvis det hele er for meget for dig lige nu, kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen.
