Kære du
Tak for dit brev. Det gør mig rigtigt ondt på dine vegne at læse om dine forældres skilsmisse, og jeg kan godt forstå du er ked af det. Det er lidt som en slags sorg du er i. Det er flot at du har haft mod og styrke til at skrive. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig lige nu. Du fortæller, at dine forældre skal skilles, og det lyder som om det er kommet meget pludseligt. Jeg tænker, at du er blevet overrasket og måske en smule chokeret... Mon det er rigtig forstået..? Måske er du også ked af det, og føler dig utryg..?
Mange børn og unge fortæller, at de synes det er svært, når deres forældre skal skilles. Svært fordi hele deres hverdagsliv forandres og fordi ingenting pludselig er som det plejer. Man kan blive usikker på, hvor man skal bo, hvor meget man kommer til at se sin far eller mor - om man skal skifte skole, mister venner o.s.v.
Er det mon sådan du har det..?
Uden at vide om det er sådan nogle tanker, du går og gør dig, tænker jeg, at det måske ville være godt for dig at sige til dine forældre, at du har brug for en fælles snak - så du ved, hvad der skal ske med dig, og så du kan få lidt ro indeni.
Du skriver at du ikke har lyst til at snakke med din mor om skilsmissen, og det gør hende ked af det. Nogle gange når følelserne bliver rigtig mange, kan det føles alt for svært at skulle sætte ord på hvordan man har det, Kan det være sådan du føler? Kan det være derfor du ikke vil tale med din mor om hvordan du har det? Måske vil det være ”nemmere” for dig at fortælle en anden voksen hvordan du har det, hvad tænker du om det? Måske kan du sammen med den anden voksen, finde de ord der beskriver hvordan du har det, så du kan begynde at snakke med dine forældre, det kunne måske være en lærer på skolen, en venindes mor eller en helt anden, som du har tillid til. Du kan også bruge dette brev og svar, som en støtte at snakke ud fra. Det kunne måske også være en ide, at du viser dine forældre dette brev, så de kan læse hvordan du har det, og I bagefter får en snak sammen. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får støtte af dine forældre - så du ikke bærer rundt på denne sorg alene, for skilsmissen er deres valg, og ikke dit valg.
Jeg ved godt, at det kan være super svært at snakke med sine forældre om skænderier og skilsmisse, for det er sikkert meget følsomt også for dem, men det er vigtigt, at de ved hvordan du har det, så de kan melde klart ud til dig, hvad der sker i jeres familie lige nu. Det kan godt være, at det er en dårlig besked, du får om din mor og fars forhold, men det er meget bedre at få en ærlig besked end at gå og være usikker på, hvad der sker. Det er alt for hårdt for dig og slet ikke i orden.
Har du prøvet at tale med dine venner om hvordan du har det for tiden? Det kan være at andre af dine venner har nogle af de samme oplevelser og følelser som du har, har du tænkt på den mulighed? Måske vil det være rart at snakke med veninderne om det med skilsmissen, så de ved, at du ikke har det så godt. Når dine venner ved hvordan du har det, kan de måske også bedre støtte dig i skolen når det kniber med koncentrationen.
Dine forældre har mulighed for at ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57 og tale med en rådgiver om, hvordan de bedst hjælper dig til at kommer videre. En anden mulighed er, at de ser på Børns Vilkårs hjemmeside under dette link: http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Skilsmisse.aspx#.VG3wWaNWLvE Det er et helt tema omkring skilsmisser og alt det der følger med, mon de vil bruge det tror du? Måske kan du vise begge dine forældre brevet og svaret, og så sammen med dem se på siderne, hvad tænker du om den mulighed?
Jeg håber, du kan finde lidt mere mod og bede om den hjælp, der skal til for at få snakket med dine forældre, så der kan komme en klaring på, hvordan det skal være hjemme hos jer fremover. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvordan du har det. Måske kan du ringe hvis du en dag kommer hjem og bliver ked af det, det er nemlig helt okay at græde og være ked af det i sådan en situation som din, er det en idé tænker du?
Mange Kærlige hilsener
BørneTelefonen.