Kære pige på 14
Tak for dit brev, hvor du skriver om bekymringerne for din mor og økonomi.
Det er rigtig godt, at du skriver til os, for det er ikke let at gå at være bekymret for, hvordan ens mor klarer tingene, og om der er penge nok. Det er store ting at bekymre sig over - også selvom du er blevet 14 og garanteret er en moden og klog pige.
Jeg vil prøve at hjælpe dig lidt videre og dele med dig, hvad jeg tænker, der er vigtigt, for at både du og din mor har det godt.
Jeg tænker på, at du påtager dig et stort ansvar. Nok et for stort ansvar. For det skal ikke være dit ansvar, om der er penge nok hjemme hos jer, og om din mor bruger sine penge på den rigtige måde. Det er let for mig at sige, at det ikke er din opgave at tænke på det. Men jeg ved godt, at man ikke bare kan droppe sådan en tanke. Jeg tror, du holder meget af din mor og sikkert er enormt god til at hjælpe. Det er nogle meget fine egenskaber at have - at man passer på andre og er ansvarsfuld. Det vil du kunne bruge til mange ting her i livet. Men det er ligeså vigtigt, at du kan fralægge dig et ansvar. Der er ting, de voksne skal bestemme og have ansvar for - og der er ting, du skal have ansvar for.
Man skal kunne fralægge sig et ansvar, fordi man simpelthen ikke har kræfter nok til at klare sine egne vanskeligheder og også ting, som man slet ikke kan løse. Det kan gøre en rigtig ked af det at prøve at løse nogle ting, som er helt uoverkommelige. Du er 14 år og derfor ved at være meget moden. Jeg forstår godt, at du får lyst til at sige til din mor, at hun ikke skal bruge penge på de unødvendige ting. Måske er det en idé, at du snakker med en anden voksen udenfor dit hjem? Jeg tænker på, at det nok kunne være rart for dig, hvis du fik parkeret den bekymring, du har for din mor. Måske er der en voksen i dit liv, som du holder af og er tryg ved. Den person kunne du fortælle det, som du har skrevet her og måske sige, at du tænker rigtig meget på det her - og spørge om den voksne måske kan tage en snak med dig og din mor?
Du skriver, at din mor bliver sur, når I taler om, hvad pengene bliver brugt til. Det er jo rigtig ærgerligt, hvis det er svært at skabe en samtale om det. Derfor skal der måske noget nyt til. Jeg tænker på, om det kunne være en idé, at du viser hende det brev, du har skrevet til hende og mit svar? Det kan være en måde, hvor hun på en stille og rolig måde kan læse en anden persons tanker om det her problem, der er hjemme hos jer. Jeg tror, at din mor vil gøre alt, hvad hun kan for at være en god mor for dig. Derfor bliver hun måske også frustreret, når du taler om det med pengene. Nogle gange kan en mor og et barn få byttet om på, hvem der er den ansvarlige og hvem der er den, der skal hjælpes. Men sådan noget kan man løse igen, så din mor kan være ansvarsfuld mor, og du kan få lov at være barnet - der snart er en meget moden pige.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen.
