Kære du, som er 14 år!
Tak for dit brev til os. Dit spørgsmål er godt – og svært. Det siger jeg fordi jeg tænker, at forældres utroskab ofte ikke kun rammer den anden forælder – men også børnene. Som du selv beskriver det.
Børn har brug for, at forældrene passer godt på dem og hjælper dem til at have det godt og klare sig godt. Hvis forældrene ikke har det godt, er det nogle gange svært for dem at passe godt på børnene. På den måde kan det nogle gange blive sådan, at børnene føler, at det er deres ansvar, at deres forældre har det godt. Giver det mening?
Jeg véd slet ikke, om det er sådan for dig. Jeg kommer bare til at tænke sådan, fordi du skriver, at din far svigter. Gad vide, om din far har tænkt på, at det ikke kun er din mor der føler sig svigtet, men at du også gør det – har I talt om det før?
Det lyder som om, at du finder ud af nogle ting, som er dårlige for dig, ved at tjekke din fars telefon. Måske har din far slet ikke tænkt på, at det var noget, han skulle involvere dig i – eller at det kunne betyde noget for din måde at opfatte ham på, som far?
Du spørger, om du skal fortælle, hvad du véd om din tantes mand. Jeg tænker umiddelbart, at det er lidt problematisk, hvis du har oplysningen fra din fars telefon. Selvom det er kan være enormt fristende, er det jo ikke uproblematisk at kigge i andre telefoner, når de ikke ved det. Derfor tænker jeg, at det hele kunne komme til at handle om dén del i stedet, hvis du fortæller det videre. Kan du følge mig?
På den anden side er spørgsmålet, om det dur for dig at være tavs om, hvad du har fundet ud af? Du skriver, at du ikke længere vil se din far mere efter din opdagelse. Det kan jeg sådan set godt forstå. Spørgsmålet er så bare, om det utroskab du har opdaget, kommer til at gå dig så meget på, at du får det dårligt og alligevel ender med at sige det?
Jeg tænker egentlig, at det bedste ville være, at tale med din mor om det. Fortæl hende, hvad du har læst og hvordan du har fået denne oplysning – altså at du er kommet til at kigge i hans tlf. Så må hun tage ansvaret for at beslutte, hvad der er rigtigt i din familie. Om nogen andre skal have noget at vide, eller hvad der er bedst.
Er det svært at få startet en samtale om det, er det også en mulighed at vise hende brevet her. Så kan hun hurtigt forstå situationen, og så kan I tage snakken derfra. Det håber jeg du har mod på.
Har du brug for at tale mere om det, så er du velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111.
Kærlig hilsen fra Børnetelefonen
