min far er stofmisbruger
min far var i fængsel fra 2017 til 2021, min far har aldrig rigtig været der for mig, når jeg skulle over til ham ca hver anden weekend så var han der aldrig og når han endelig var der så røg han så meget hash at han ik kunne huske hvem jeg var.
Det har aldrig rigtig påvirket mig som det gør nu, jeg har mange venner som også ryger hash og de spørger tit om jeg vil prøve og jeg lader mig altid rive med på den fordi jeg er så dårlig til at sige nej… men jeg kom hurtigt ud af den fase igen efter som jeg ikke ville ende ud som min far.
Min far kom ud af fængslet her for nyligt men lige efter han kom ud så døde både min mormor og morfar så jeg ville ikke snakke med nogle om hvad der skete i mit liv der, det er først nu mig og min far “har kontakt” igen.
Jeg ved ikke om det var den bedste beslutning at skrive til ham igen eftersom han ikke ville komme til min konfirmation, jeg sad i kirken og kiggede ned langs rækken hvor min familie sad, da jeg så min far ikke var der gik alt i stå for mig og jeg lød ud på toilet hvor jeg lå på gulvet og havde et angst anfald, det ved min far dog ikke mest fordi jeg ikke vil presse ham med alt der sker fortiden.
Min far fortalte mig ALT her forleden dag, grunden til han ligepludselig fortalte mig ting var fordi han følte han havde sviget mig på mange punkter og jeg kan jo kun give ham ret, han fortalte grunden til han var i fængsel var fordi han havde dræbt sin kæreste men fik dog liv i hende igen kort tid efter.
Jeg kan også huske da jeg var 11 år gammel tog han mig med ned i “skuret” hvor han køber sit hash, og der havde jeg lyst til bare at slå ham så hård jeg kunne og gå lige efter men jeg var kun 11 og kunne ikke gøre så meget der.
Min far siger tit til mig at han er skuffet iver mig og jeg ikke kan være hos ham selvom det var planlagt de eneste tidspunkter vi snakker er når han skal købe smøger eller snus til mig…
Her fortiden snakker vi ikke fordi han har fortravlt med sin nye familie. han har fået en kæreste med to døtre, og når han er hos dem er jeg ALDRIG med fordi hende den ældste pige har troet mig på livet. hende og nogle drenge fra min gamle klasse sagde til mig jeg skulle tage mit ejet liv så det prøvede jeg på men jeg fejlede heldigvis. Jeg tog piller og kom på sygehuset.
Efter den periode er der ik så mange som vil være sammen med mig, der er 2 fra min klasse og en fra en anden skole som ligger i den anden ende af byen… så det påvirker mine hverdage fx når jeg kommer hjem gider jeg ikke noget også bliver min mor sur på mig og snakker ik rigtig til mig så meget, men også på grund af hendes job, 7-15 og eftermiddagen også 16-23 om aften…
Det var bland andet også grunden til at en dame fra kumunen kom over og snakkede med mig og min mor, hun sagde at hvis jeg ikke stoppede med at pjække ryge ovs så var der stor chance for at jeg skulle på opholdsted, men jeg spurgte om der ikke var en anden løsning hvilket der ikke var endnu men håber det kommer stille og rolig…
Når men selve problemet er at jeg er itvivl om jeg ska stoppe ALT kontakt til min far eller forsætte på den her måde. Han er jo stadig min far og elsker ham over alt på jorden, det er bare svært når han er skyld i mit selvskade og nikotin problem
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.