Kære 13-årige pige,
Tusind tak for dit brev.
Det er helt forståeligt, at du ikke føler, at du har det godt hjemme. Jeg forstår godt, at du har lyst til at sidde inde på dit værelse, når din søster siger dig imod og både hende og din mor kalder dig for grimme ting.
I nogle familier er det nærmest blevet en “normal” del af hverdagen at tale rigtig grimt til hinanden, fordi det har stået på så længe. Så er det måske blevet en dårlig vane, hvor man glemmer, at nogle i familien godt kan blive rigtig kede af det. Men derfor er det ikke okay.
Du skriver, at du flere gange har prøvet at tale med din familie og det vil jeg gerne rose dig for. Det kræver viljestyrke at blive ved med at prøve at ændre på en situation, som ikke føles rar.
Hvis du har mod på det, kan du prøve at tale med din mor en sidste gang og fortælle hende, at du bliver ked af, at I altid skændes, at du føler, at alting er din skyld.
Dine forældre skal passe godt på dig. Det betyder, at de skal sørge for at du har det godt og er tryg derhjemme. Du har nemlig ret til omsorg og tryghed og at blive behandlet med respekt. Hvis dine forældre har svært ved det, så har I ret til at få hjælp.
Du skriver, at du har en maske på ovre i skolen, hvor du griner og virker glad. Men indeni er du rigtig ked af det og græder dig i søvn om aftenen.
Det er vigtigt, at du ikke går alene med denne oplevelse af at være dum og gøre alting forkert. Kunne du forestille dig, at lægge denne maske til side og fortælle om, hvordan du i virkeligheden har det? Du kan måske tale med din klasselærer eller en pædagog i skolen om, at du ikke har det godt derhjemme og at det har stået på længe nu. Du kan fortælle, at du er ked af det om aftenen og at du snart ikke kan klare det mere.
Hvis det ikke hjælper at tale med en voksen i skolen, så er der en anonym rådgivning for børn og unge i din kommune. Hvis du Googler din kommunes navn + “anonym rådgivning børn og unge”, så kan du ringe til det telefonnummer, du finder.
Her sidder der nogle voksne, som hver dag snakker med børn, der har det svært derhjemme. Når du ringer, kan du sige: “Hej, jeg har det rigtig svært derhjemme. Min søster og min mor er efter mig og kalder mig grimme ting. Jeg har brug for hjælp. Jeg har haft det sådan her i 2 år.”
Kommunen har en masse muligheder for at hjælpe dig og jer som familie. Det kan være en psykolog, du kan snakke med eller en familievejleder, der kan hjælpe jer alle med at få det bedre sammen. Hvad tænker du mon om det?
Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at tale mere om din situation og dine muligheder for at få hjælp.
Som sagt har du ret til at have det godt derhjemme og blive behandlet ordentligt. Du skal vide, at du ikke gør noget forkert og at det ikke er din skyld.
Jeg ønsker dig det bedste!
Med venlig hilsen BørneTelefonen
