Brev

Min bror drabte mig i minecraft :(

Hej

Jeg er en dreng på 9 og jeg spille med min bror som drabte mig i minecraft
jeg blev meget sur og have løst til at slå ham

Dreng, 9 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 9 år,

Tak for dit brev. Du skriver, at du er blevet sur på din bror, da i spillede Minecraft.

Jeg tror, at du går rigtig meget op i Minecraft, og kan lide at spille det sammen med din bror.

Når man spiller på computer, kan man godt blive så grebet af hvad der sker i spillet, at man bliver helt sur hvis man taber. Det tror jeg at de fleste har prøvet!

For at blive i bedre humør kan det være godt at huske sig selv på at det “bare” er et spil, og at man ikke skal gå og være sur over det ude i “den virkelige verden”.

Du skriver at du blev så sur på din bror at du havde lyst til at slå ham. Det var da også irriterende at din bror ikke holdt med dig i spillet, men gik efter at slå din karakter ihjel!

Vi kan alle sammen blive vrede eller kede af det og få lyst til at gøre ting som at slå. Jeg synes det er vigtigt, at selv om du fik lyst til at slå din bror, så gjorde du det ikke. Du skrev et brev til BørneTelefonen i stedet!

Det viser, at du er en rigtig god bror, som spiller med din bror, og selv om du bliver sur, ved du godt at det ikke hjælper at lade din frustration gå ud over ham. Du kan styre dit temperament, siger man med et fint ord. Det er cool at kunne!

Jeg forestiller mig, at når du får det her svar er du og din bror for længst blevet venner igen og spiller Minecraft.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat