Brev

Hvorfor mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 9 år

Jeg kan virkelig godt forstå, at du føler, at det er uretfærdigt, for det er det.
Dine forældre kan ikke tillade sig at bruge dig på den måde.
Har du talt med dem om det?

Det synes jeg, at du skulle gøre. Du kunne måske endda vise dem, hvad du har skrevet herind + mit svar til dig.

Dine forældre har engang elsket hinanden, og de har nok haft nogle lykkelige tider sammen. Men nogle gange stopper det gode, og så er det rigtig svært at finde ud af, hvordan man kan være sammen med hinanden, uden at blive kede af det eller sure på hinanden. Det kender du måske, hvis du nogle gange bliver uvenner med nogen.

Selvom dine forældre er blevet skilt, så har de jo dig at passe på. Og de har begge to pligt til at tage ansvar for, at du har det godt. Derfor er det virkelig ærgerligt, at de ikke forstår, at alt det, de gør, og alt det, de siger om hinanden, gør mere ondt på dig, end det gør på dem selv. Det er ret vigtigt, at der er nogen der fortæller dem, hvordan du har det - det er for hårdt at leve i.

Jeg tror, at de vil det bedste for dig...Men deres egne følelser kommer på en måde i vejen, og fylder det hele. De glemmer simpelthen, at du har følelser, som de skal tage hensyn til, fordi de selv føler en masse, som gør dem frustrerede. De glemmer at du er i klemme i deres kamp om dig, men det virker også til at være en kamp mod hinanden..

Derfor er det rigtig vigtigt, at de får at vide, hvordan du har det.
Du kan måske enten selv fortælle dem, hvordan du har det, eller du kan bede nogen hjælpe dig med det.

Jeg vil foreslå, at du taler med én i familien, som du føler dig tæt på. En som kan være på din side, og som holder med dig og for at du får det godt.
Det kan også være din klasselærer, som kan være på din side, og som kan tale med begge dine forældre uden at skulle holde med nogen af dem. Din lærer  skal nemlig hjælpe, når du fortæller, at du ikke har det godt hjemme.

Det er også muligt at ringe til Børnenes Skilsmissetelefon på 20 600 550, her kan du også få rådgivning om, hvad der er bedst at gøre. Det kan fx være at du sammen med en rådgiver bliver enige om at kalde dine forældre til et møde i Statsforvaltningen. Så dine forældre kan snakke sammen om, at de skal tale pænt. Klik på linket, så kan du læse mere: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8905

Kærlig hilsen
BørneTelefonen
 

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat