Kære 16-årige pige
Du har udvist et mod og en kærlighed, der er så stor. Du har valgt at give din datter bort til et liv hos en anden familie, fordi du vil give hende det allerbedst tænkelige liv. Jeg forstår din smerte. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at savnet efter hende går over efterhånden – men jeg tror, at du altid vil tænke på dit barn med en følelse af savn og måske endda sorg.
Samtidig med savnet og sorgen håber jeg, at du med tiden også vil føle at du er en god og kærlig mor, selvom hun ikke kender dig.
For du har præcis gjort dét svære, som gode mødre gør: Tænker på barnets liv, ikke på sit eget.
Du ved, at din datter er i de bedste hænder, og nu har du besluttet, at hun får lov at blive i den familie du har valgt, i ro og tryghed.
Hvis jeg forstår dig korrekt, så er der tale om en ikke-anonym adoption med samtykke, det man også kalder en åben adoption. Adoptivforældrene ved hvem du er, og du ved hvem de er. Jeg tænker på, om du talte med adoptivforældrene op til adoptionen om, hvorvidt de ville fortælle hende, at hun er adopteret, og lidt om dig, hendes biologiske mor?
Jeg spekulerer også på, om du føler, at du i tiden op til fødslen og bagefter fik god støtte og rådgivning om dine muligheder for at få hjælp? Statsforvaltningen, som står for praktisk at håndtere alle adoptioner, har nemlig pligt til at informere de biologiske mødre meget grundigt om hvilke muligheder de har, og hvad der sker, hvis de vælger en bortadoption. Det håber jeg er sket.
Hvis du har brug for at snakke mere i dybden om bortadoptionen eller dit liv i det hele taget, så skriv igen, eller ring til os på 116 111. Vi vil meget gerne tale med dig og støtte dig i det videre forløb.
Mange kærlige tanker og kram fra BørneTelefonen
