Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mig og min mor

Hej børne telefonen

Jeg er en pige på 13 år som virkelig har nogle problemer med min mor.

Det hele startede da jeg var 2 år gammel og fik en søster. Min mor har fortalt mig at jeg var sur på hende dengang fordi jeg ikke fik så meget opmærksomhed som før, andre små børn der får søskende er sure på deres søskende, men jeg var sur på min mor. Jeg føler lidt at det er kommet tilbage.

Mig og min mor skændes altid over de mindste ting og det er ofte sådan at jeg er ked af det over noget, men hvis jeg fortæller hende om det bliver hun sur og vender det sådan at alting er min skyld. Hun får mig til at føle at alt hvad jeg gør er forkert lige meget hvad.

jeg har i lang tid prøvet at lave være med at skændes med hende og lad hende sige hvad hun vil til mig, men det kan jeg ikke mere. Jeg har i så lang tid forsøgt at gøre alt for at jeg ikke ville være en lille irriterende pige der ville bestemme alt og jeg har kæmpet så hård for det, men hun er ligeglad.

En aften sagde min søster at hun synes jeg var ond ved hende og jeg blev rigtig ked af det for det synes jeg slet ikke. Min far trøstede mig og jeg læste ligesom jeg plejede indtil min mor ville komme op og sige godnat. HUn kom op og spurgte hvorfor jeg havde grædt og jeg fortalte hvorfor, og så sagde hun bare at jeg var jo også ond ved alle. Så sagde hun godnat og gik. Jeg begyndte at græde og satte mig i min seng og lige så stille græd imens jeg sagde ting til mig selv som fx Du er smuk, du er dygtig og sådan nogle ting så jeg fik det bedere og kunne sove.

Jeg har altid født at min mor bedst kunne lide min søster, Så jeg har altid prøvet at få opmærksomhed af mine forældre.

Jeg har overvejet selvmord og af løbe væk masser af gange. jeg ville inderligt ønske at jeg ikke var mig. jeg føler jeg er dårlig til alting og ikker er værdig til at leve Jeg prøver at fortælle mig selv at jeg er dygtig, men det er svært når det kun kommer fra mig.

Jeg har en masse venner, men jeg føler ikke jeg kan fortælle dem hvem jeg virkelig er og hvordan jeg har det.

I skolen går jeg rundt som den glade person der hjælper alle og prøver at få alle til at føle sig velkomne, men der er ingen der tænker over hvordan jeg har det. Jeg har ingen jeg kan stole på jeg er helt alene og ønsker hver eneste minut af mit liv at jeg er en anden.

Hjælp mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Tak for dit brev. Dit brev beskriver rigtigt flot, hvordan du har det lige nu, og jeg kan godt forstå, du skriver: ”Hjælp mig”.
Jeg kan godt læse, at det er rigtigt svært for dig derhjemme, men jeg vil gerne rose dig for at holde modet oppe hos dig selv ved, som du beskriver, at sige gode ting til dig selv, så du lettere kan falde i søvn. Det er også flot, at du har tænkt så meget over at passe på ikke at komme i konflikt med din mor.

Jeg tænker, det er ikke i orden, at du skal tage alle de hensyn til din familie. Det er din mor og far, der er de voksne og skal passe på dig og skabe et hjem, hvor du føler det trygt og kan udvikle dig, som den du er. Sådan lyder det ikke til at være hjemme hos jer lige nu.

Kan det tænkes, at din mor ikke er helt klar over, hvor dårligt du har det og hvad de ting hun siger betyder for dig? Jeg ved godt, at du har forsøgt at snakke med hende, og jeg forstår også godt, at det er svært, når du bliver fyldt med skyld, men det er meget vigtigt, at din mor får at vide, hvad det gør ved dig, når hun behandler dig på den måde, ellers har hun ikke mulighed for at ændre det. Den bedste måde at få startet sådan en snak er, mens der er god stemning mellem jer, og så tænker jeg, det kunne være godt, hvis din far var med til snakken. Han skal også være voksen og passe på dig, jeg kan også forstå dit brev, at du har kunnet søge trøst hos ham, når du har været ked af det. Det lyder til at din far er god at tale med, måske vil det være en idé at tale med ham først, om hvordan du har det - at du har brug for hans hjælp til at tale sammen med din mor, om hvordan det kan bliver rart og trygt for dig i familien. Hvordan vil det mon være?

Det er vigtigt for mig at sige til dig, at sådan som du har det, handler ikke om at det er din skyld. Det er hele familien, som skal blive bedre til at tale sammen og respekterer hinanden. Det betyder ikke, man ikke må diskutere og være uenige og lidt misundelige på sine søskende, for det er helt normalt og sker i alle familier. Sommetider kan det også være at familien har brug for rådgivning for at ændre på tingene. Måske vil det være en idé, at få anonym og gratis rådgivning i jeres kommune?

Du har haft så meget mod, og jeg håber, du vil forsætte med det og bede din mor og far om en snak, så du kan komme til at føle dig velkommen i familien og bevare lysten til livet, for det fortjener du som alle andre unge. Du kan også bruge dit brev og svaret til os at snakke ud fra. Det beskriver flot, hvordan du har det. Det kan være en støtte for dig.

Hvis alt det her er for meget for dig, er du meget velkommen til at ringe ind til os BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne, der er klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat